16 februar.

Esther havde det lidt bedre her til morgen så vi begyndte vores rejse mod Cambodia. Alt gik planmæssigt med flyveren til Kuala Lumpur. Her havde vi 1½ time i lufthavnen inden vi skulle flyve herfra til Cambodia. Vi spiste på den ”Gule måge” og vi pressede Esther lidt til at spise hele sin burger, da hun ikke har spist så meget de sidste par dage. Det resulterede desværre i at hun kastede op på gulvet midt i paskontrollen. Alle var søde og hjælpsomme og kom styrtende med lommetørklæder i stakkevis. Den grove rengøring tog lufthavnspersonalet sig af.

Vi kom bortset fra dette, fint til Cambodia.

Tog en taxa til vores bestilte hotel og oplevede den hektiske trafik- Der er ingen regler og inden lysreguleringer – alle køre bare ud og for på mærkværdig vis kringlet sig igennem store lyskryds.

Der kører mange knallerter og i taxa, så vi en helt familie siddende på 1 knallert – 2 voksne, 2 teenagere og en barn på ca. 1 år -  Det havde nok givet et klip eller 2 hjemme i Danmark

Ankom til hotellet som måtte meddele at de havde lavet en fejl og var booket helt op. De beklagede meget, men havde booket os på en nærliggende hotel. Vi er derfor indlogeret på New York Hotel i stedet som er et ganske fint hotel. Der er godt nok ikke swimmingpool, men det andet hotel har sagt vi må komme og svømme så ofte vi vil og det tager kun 3 minutter at gå dertil, så mon ikke vi klarer den alligevel.

Vi prøvede swimmingpoolen af her til aften og spiste en let middag. Tog tidligt hjem på hotellet og fik Esther i seng og håber så hun er kommet sig lidt i morgen.

I morgen skal være en stille og rolig dag med svømning og så skal vi ellers finde en cafe og sidde og beundre den sjove trafik.

17 februar.

Efter lidt morgenmad ilede vi ned til det nærliggende hotel og bade i nogle timer. Elias var aldrig oppe af vandet og var derfor nærmest opløst. Han er i øvrigt blevet rigtig god og hurtig til at svømme som en fisk (hvor han nærmest slanger sig under vandet) – Det var noget han lærte af Johannes som vi besøgte i Penang – Batu Ferringhi.

Elias har på turen, udover sin utallige narre streger, vist sig at være rigtig god til tal og regning. Det er noget han selv har ”regnet ud” og kan til vores store forbløffelse,  både gange og lægge sammen

i hovedet med endda lidt større tal og med resultater der ligger over 100 – Både Ussi og jeg tabte underkæben i går, da vi pludselig fandt ud af det. Han vil sikkert kunne imponere sine lærere på Hammerum skole når han vender tilbage.

Cambodia er et fantastisk land. Der er mange fattige, tiggere og lemlæstede mennesker, men der er glade, interesserede og ualmindeligt hjælpsomme. De vil nærmest gøre alt for at tilfredsstille en og giver derfor i vores øjne en uovertruffen service.

Vi skal videre til Siem Reap på tirsdag d. 19 for bl.a. Og se Angkor Wat templer og i den forbindelse har vi talt med en nede i vores reception her på New York hotel. Han har anbefalet os at tage en 6 timers bådtur langs floden til Siem Reap. Det ville han gerne ordne for os og fik 100$ til at købe billetterne til 25 $ per person.

Her til aften har han så skaffet billetterne til båden og det viser sig at det har han ordnet i hans fritid efter fyraften og kommet tilbage til hotellet med dem. Derudover var han meget undskyldende over at han tog en beslutning om at købe billetterne selvom de ikke kostede hvad han havde sagt – Det kostede nemlig 75$ for i stedet for de 100$, da børnene er halv pris – Vi synes han tog en god beslutning. Ikke nok med det, men han har arrangeret at hans bror som kører med Moto ( kommer tilbage til hvad en Moto er) henter os ved færgen i Siem Reap og bringer os til vores hotel og vil gerne vores guide når vi skal besøge Angkor Wat.

Det en sgu da god service – jeg var så forbløffet at jeg glemte at give ham noget for alt hans ulejlighed, men skal nok fange ham i morgen.

Hele eftermiddagen har vi lejet en Moto for 10$. Vores chauffør Raf, har bragt os rundt i byen og fik set det Royale palads, et fængsel fra krigstiden og et marked for at shoppe lidt suveniers. Desuden var vi ved Watt Ohnom templet hvor vi så elefanter og aber, samt statuer der blev tilbedt med røgelse, kiks, appelsiner, æg, slik, helt stegt pattegris og rå flæskestykker – Der ser egentligt lidt ulækkert ud. Man kunne også tage en gråspurv eller en svale der sidder i et bur og slippe den fri – skulle bringe godt held – mon ikke det muligvis bringer fugleinfluenza – vi skulle sandelig ikke røre ved dem.

Man benytter ikke så meget taxa her i Cambodia, men kører med tuk tuk som er den velkendte rigshaw, men det mest benyttede er at køre med Moto – Der er en knallert som har en anhænger på der giver siddeplads til 4 personer nogle endda til 6 personer. Det er en overdækket anhænger med 2 sofaer ligesom på rigshaw, hvor disse vender mod hinanden. Det er ganske billigt og faktisk ganske trygt at sidde i dem trods den helt vilde trafikmylder der konstant er omkring en – Vi har aldrig oplevet noget lignende og skal nok fange nogle sjove billeder af dette til jer læsere.

I morgen kommer vores chauffør Raf og samler os op ved hotellet med swimmingpoolen kl. 10.00. Så tager han os på en 14 km. tur ud til The Killing Fields, hvor Ussi og jeg på skift tager et kig på grusomheder der er foregået der. Det er absolut ikke noget at se for børnene, selvom de er interesseret når vi fortæller om hvad der er foregået. Vi finder en lille cafe i nærheden hvor vi på skift må tegne, spille UNO og spise is med Esther og Elias. Vi har allerede aftalt med Raf at turen frem og tilbage skal koste 12$

Dagen rundede vi af ved swimmingpoolen, hvor personalet stadig er meget undskyldende over at vi ikke kunne bo hos dem.

Esthers feber er væk og hun har fået spist lidt i løbet af dagen så familien WittAadahl er altså godt kørende igen – Håber det samme for alle jer derhjemme i Danmark. Vi ser stadig alle jeres mail og kommentarer, men kan ikke nå at svare på dem alle. Beklager alle de fødselsdage vi måtte have glemt (Jens), men vi har alt for travlt med daglige oplevelser.

18 februar.

Endnu en pragtfuld dag i Cambodia. Her er så spændende at være og vi kan varmt anbefale Cambodia som rejsemål.

Vi startede dagen med obligatorisk morgenmad efterfulgt af 1 time i swimmingpoolen.

Kl. 10.00 kom vores tuk tuk chauffør Rah (fik vist byttet rundt på det i tidligere beskrivelse). Vi kørte 14 km. ud af byen og fik set de grusomme rester af The Killing Field. Det var jo her der blev myrdet, henrettet og tortureret 1,5 millioner mennesker under Pol Pot regimet.

Ussi tog den første tur rundt med en guide, mens børnene og jeg sad på en lille ”cafe” udenfor. Her sad vi og tegnede og spillede UNO. Mens man bare sidder der og er blandt Cambodianerne, så er de så nysgerrige og interesseret i os at man kommer i snak med rigtig mange af dem. Flere kommer hen til vores bord og sætter sig for at høre til os og det lykkedes os næsten at lære Rah og en anden Cambodianer at spille UNO.

Da Ussi havde set grusomhederne, skiftede vi og jeg tog turen rundt. Vi følte begge det var en vigtig ting at få set, men føj hvor er det er ubehagelig sted. Man kan næste se billeder for sig af de henrettelser og tortureringer der er foregået, mens man går rundt med guiden.

Der var mange massegrave, men rent faktisk ligger de overalt på et kæmpe område og man kan se knogler og gamle klæder stikke op af jorden på de stier man går på.

Hjem igen mod Phnom Penh i vores tuk tuk og man bliver underholdt og iagttager hele vejen. Der er spændende områder, fattig kår, sjove transportformer og pakkede køretøjer.

Der er ganske enkelt intet som ikke kan transporteres på en knallert - det sætter bare en begrænsninger for hvor man de ellers kan have med på knallerten. Vi har lagt nogle af de bedste billeder med til beskrivelse, men ellers kan man bare stå på et gadehjørne og fotografere ”sjov trafik”.

 Der er mange benzinstationer til knallerter hernede. Det er de fattige så tjener lidt penge ved at sælge knallertbenzin fra vejkanten der er påfyldt 1 liters Pepsi flasker.

De har lange arbejdsdage for at tjene til føden og man ser mange der tager sig en lur rundt omring i byen. Mange starter kl. 6.00 og stopper først kl. 22.00 og derfor ser man dem sove alle steder, så snart de har mulighed for en lille lur. De sover på deres knallert eller i deres tuk tuk, bænke, hængekøjer eller direkte på fortovet.

Flere tjener penge ved at indsamle pap, dåser, plasticflasker og ledninger. Man ser mange der sidder på fortovet og skræller isoleringen af ledninger for formentlig at sælge både plastic og kobber.

Vi var hjemme igen kl. 16.00 og ville tilbringe 2 timer ved poolen inden vi skulle have aftensmad. På vej til poolen kom vi forbi en gadebarber og det måtte jeg da lige prøve. Det var en sjov og underlig oplevelse at sidde der midt på vejen og blive barberet med en lang barberkniv og uden skum – Av for dælen, så har jeg prøvet det. Jeg blev samtidig lige ordet for lange hår i nakken og det skulle han så have ½ dollar for. Jeg stak ham 5 dollars og sagde at det var forbi han ikke havde skåret mig. Så kunne han næsten ikke snakke mere, men blev bar ved med at fremstammede nogle glade lyde (Tror det var tæt på en hel dagsløn for ham).

Der er en del der tigger, men man er nødt til at sige nej og ignorere de fleste, men så kan man pludselig finde 1 person man bare lige må give lidt og ham her var absolut var at give en ekstra skilling.

Ved poolen skulle Elias på toilettet og da han var væk lidt længe, blev vi bekymrede og tænkte også lidt på hans tidligere små numre. Jeg var nede at se til han ved toilettet var han stod hulkende og ikke kunne få døren op. Den stakkels knægt, det tog 5 minutter inden han havde hikset færdigt, men er selvfølgelig over det uden traumer – Noget alle børn vel skal prøve 1 gang eller 2 – måske 4-5 for Elias.

Igen, her er skønt, anderledes, fattigt, trafikeret. Menneskerne er ualmindelig hjælpsomme, interesserede og glade – til trods for de grusomheder de har været igennem og de mange fattige.

Her er uanset hvad øjet ser og billederne viser, meget trygt at være turist.

Vi glæder os til at rejse videre i morgen og opleve Siem Reap med Angkor Wat, hvor vi skal bo på et super lækkert Hotel. Vi har regnet lidt forkert på nogle dage og kommer nok til at blive her 6-7 dage inden vi rejser ned mod Saigon i Vietnam. Vi skal nemlig time vores ankomst til Vietnam således at vi ikke overstiger 15 dage i landet, inden vi skal hjemad den 11 marts. Dette skyldes selvfølgelig at vi derved undgår at skaffe og Visa til Vietnam.