19 februar.

Oppe og klar til afrejse kl. 6.15. Rah ventede på os i sin tuk tuk udenfor hotellet og kørte os båden.

Ulempen ved at børnene kunne dele den ene voksen billet var at de derved også skulle dele sæde på båden og et barn på skødet i 6 timer er nu lang tid. Det gik nu fint og vi var ofte oppe på dækket under store dele af turen. Der var meget liv på floden Tonle Sap, med skægge fiskerbåde, mennesker og hytter langs bredden. Havde man lyst kunne man sagtens vinke i alle 6 timer, til små børn i både og vej flodbredden der ivrigt stod og vinkede til os. Vi gjorde det kun i etaper af ½ timer, da det giver krampe i overarmen.

Ombord på båden var der mange turister der tydeligt rejste i en pakket rejse og derved en større samlet flok. Det var helt pinligt at opleve deres irriterede, her kommer jeg og deres alt for lille tolerance overfor mange mennesker på lidt plads.

Vi føler jo at det er vigtigt at værdsætte og mindst af alt behandle cambodianerne ligeså respektfuldt og være interesseret i dem som de er mod os. Vi blev til sidst enige om at det muligvis er en af bivirkninger der følger når turister drives rundt som en større flok kvæg og kunne dog glæde os over at der ingen danskere var imellem.

Ved ankomst til Siem Reap stod vores nye tuk tuk chauffør klar ved land, igen med skilt med vores navne. Vi blev kørt til vores hotel Claremont Angkor Hotel og aftalte med chaufføren at han henter os kl. 9.00 på torsdag for en tur rundt i Angkot Wat. Vi vil tage en slapper dag i morgen og slendre rundt i byen.

Det er i øvrigt meget svært at fastholde at man gerne vil gå rundt, da man konstant bliver tilbudt kørsel af de utallige tuk tuk og ofte flere gange af den samme chauffør – og så koster det jo næste intet.

Vores hotel er et luksus hotel – det er nemlig tid til forkælelses. Vi har ikke bare et værelse men en super lækker hotel lejlighed, med 2 værelser og fedt stort badeværelse med karbad.

Siem Reap virker som en rigtig hyggelig by og det ser ud til at der er mange spændende forretninger. Der er især mange wellness/massage forretninger, så mon ikke det skal prøves igen en af disse dage.

Vi er begge lidt imponerede over vores børn. De er helt fantastisk gode til at rejse rundt, skift steder og omgivelser. Gode til at huske på deres egne rejsegods, hjælpsomme og trives godt med hinanden – næsten hele tiden.

20 februar.

Det er et pragtfuldt hotel vi bor på med dejlig luksus. Restaurant på taget med udsigt over byen. Det er nok lidt for luksus til os, men sjovt at prøve – vi kan egentlig bedre lide det mere enkle og har derfor kigget efter et andet hotel. Vi fandt et i bøgerne som hedder Palm Village til billige penge og det ser rigtigt hyggeligt ud og  planen for i dag er at tage ud og se hotellet og skaffe flybilleter hos Vietnam Airlines. Vil vil flyve herfra til Saigon (Ho Chi Min ) den 26 febraur.

Vi vågnede kl. 06.00 da der holdt cambodiansk bryllup startede deres ceremoni på en gadecafe lige overfor vores hotel. Det var med trommer, høj musik og messen i mikrofon.

Vi fulgte interesseret med i brylluppet ude fra gaden gennem hele formiddagen og fik lov til at komme med ind og tage billeder af den smukke brud i nationaldragt.

Brylluppet var kun en formmiddags ceremoni med godt 100 gæster og senere på dagen var det indbudt godt 1000 mennesker til det helt store bryllup – Det er godt nok mange mennesker. Jeg tror vi var 70 mennesker til vores bryllup.

Vi tog en tur med tuk tuk ud for at se Palm Village. Det ligger noget udenfor for byen og meget øde, men der var helt pragtfuldt. Lækker swimmingpool og en hyggelig bambus bungalow på høje pæle. Vi takkede straks ja, da det kun koster 45$ med morgenmad (halvdelen af hvad vi giver her) og skal altså bo der fra den 22-26 februar.

Herefter skaffede vi flybilletter til d. 26 februar, hvor vi flyver herfra til Saigon i Vietnam. Det var lidt dyrere billetter, men mest af hensyn til børnene, har vi valgt at flyve, da vi ellers skal sejle den 6 timers tur tilbage til Phnom Penh, taget en overnatning der, for at skulle rejse hele næste dag – Hvor er det nemt bare at sige det er for børnenes skyld.

Vi var så et smut på det der kaldes Old Market, hvor vi igen fik shoppet lidt tøj og suveniers. Vi sender ikke mere hjem herfra, men det er nu snart nødvendig at vi indkøber en ekstra sportstaske.

Hjemme på hotellet har vi ellers brugt eftermiddagen på ingenting – Dejligt. Vi har svømmet, daset og børnene har nydt at der er satellit tv og har set tegnefilm og spillet på hotellets computere.

Esther nyder alle oplevelser men er den med størst hjemve – Hun savner alle de gode venner hjemme i Danmark, så der skal nok ringes til nogle venner så snart vores jetlag er ovre ved hjemkomst 11 marts.

I morgen skal vi ud og se nogle af templerne på Angkor Wat, hvor scener til India Jones og Tomb Raider er blevet optaget.

21 februar.

Så blev det Ussis tur til en omgang maveonde.  Vi har derfor ikke foretaget os det store i dag og Ankor Wat må  vente en dag eller to..

Børnene har set en masse tegnefilm og spillet computer. Midt på dagen tog børnene og jeg af sted på en lille gåtur for at se en miniature udgave at flere Angkor Wat templer der er lavet af en kunstner i byen. Det var ganske hurtigt overstået og på vejen hjem købte vi lige et nyt spil til deres gameboy.

Hjemme på hotellet kastede de sig over det nye spil og Ussi var stadig sengeliggende. Jeg lejede derfor en mountenbike og cruisede rundt i byen i 1½ time og blev helt ferm til at kaste min cykel ud i krydsene med tværgående trafik både foran og bagved.

Fik til sidst en cola på en cafe og fik en omgang fod, arme og ryg massage i 1 time for sølle 30 kr.

Efter min oplysning om drikkepengene til gadebarberen i Phnom Penh tør jeg ikke nævne hvad jeg gav i drikkepenge, da der allerede venter mig en irettesættelse af Carsten Thomsen, som er en slags formand for vores lille klub i Herning – De berejstes klub

Som et nyt menneske svævede jeg og min cykel hjemad mod hotellet, hvor vi spillede lidt UNO og gættespil.

Ussi har fået det lidt bedre og holder maden i sig igen. Vi spiste til aften her på hotellet og  nu her klokken 20.00 er børnene ved at få læst nogle af de sidste kapitler i ”Den uendelige historie”

I morgen flytter vi til Palm Village Resort. Her tilbyder de massage ved poolen og regner med at vi dagligt skal forkæles med en omgang til os hver.

Hotellet vi har boet på i disse 3 dage kan ses på http://www.claremontangkor.com hvor vi har boet i Family Suite og vores nye ressort for de næste 4 dage kan ses på http://www.palmvillage.com.kh/

22 februar.

Ussi er næsten helt ovenpå igen.

Vi pakkede vores grej og fik lidt morgenmad.

Kl. 9.00 kom vores tuk tuk chauffør Lee Hour som vi kørte med forleden dag rundt i byen. Han var meget rar og god til engelsk, så ham har vi lavet aftale om, at han er vores private tuk tuk chauffør mens vi er i Siem Reap. Det er meget rart og interessant at finde en tuk tuk chauffør man kan lide og holde sig til ham. På den måde kan man spørge ind til mange ting omkring landet, familier, krigen etc. Lee er født i 1979 – det sidste år Pol Pot regimet var ved magten. Hans forældre døde mens han var ganske lille – de blev dræbt at Pol Pot. En af landsbyens ældre lærte ham at skrive, regne og læse, for han har ikke gået i skole. Engelsk kan han kun tale og forstå – ikke skrive eller læse, hvilket han beklager meget. Han har lært sig selv sproget her i Siam Reap, ved at omgås turister. Da der ikke var arbejde til ham i hans landsby, fordi der igen turister er, valgte han at tage til Siam Reap, hvor han nu ejer sin egen tuk-tuk og laver ”buisness”. Han er ikke gift – endnu, men siden han er en behagelig og charmerende fyr, håber vi for ham, at han en dag finder kvinden i sit liv. Esther og Elias holder meget at når vi fortæller historier hernede fra. Alt fra ham ”Polle Pot” til Gudekongen Suryavarman, som grundlagde Angkor Wat templerne.

Efter at have læsset rygsækkene af i vores bambushytte og en hurtig tur i poolen, så gik turen til Angkor Wat. Også her viste Lee sig at være en rigtig god guide og planlægger af dagens program. Han fortalte os hvad vi skulle se og hvor vi skulle gå hen og møde ham igen. Første stop var ved Ta Phrom templet, som mange vil kunne genkende fra filmen Thomb Raider med Laura Croft. Templet et enestående på den måde, at det – som det eneste – har fået lov, at stå med de mange jungletræer voksende ind mellem murene og tagene. Da Angkor Wat blev genopdaget af en franskmand for ca. 150 år siden, havde junglen ”overtaget” templerne, nogle i en sådan grad, at de er styrtet sammen, andre i mindre grad, så de har været nemme at restaurerer. Ta Phrom er altså kun nænsomt ryddet, så man har efterladt de helt store træer og deres rødder, der vokser mellem sprækkerne i murene og tagene. Det var fascinerende at se.

Der er lagt et lille filmklip ind med dette og yderligere et hvor man kan høre hvor høj lyden er af tusindvis af cikader på Ankor Watt.

Børnene har dagen igennem også lagt mærke til alle de manglende hoveder på figurerne. Hovederne er blevet hugget af og stjålet, så de fleste mangler.

Efter Ta Phrom kørte Lee os til et andet tempelområde Angkor Thom – endnu større og imponerende. Her så vi bl.a. store buddaer pyntet med orange klæder og røgelsespinde, hvor vi sammen med en munk tændte hver vores røgelsespinde og børnene hver fik læst en side højt af en lille palmbladebog. Vi forstod ikke et muk, men det er optaget på video, så Lee må hjælpe os med en oversættelse i morgen. Munken så glad ud da han havde læst teksten, så vi håber han havde noget godt at sige til vores børn.

Det er svært at forklarer hvor stor Angkor Watt er, men turene rundt mellem templerne i tuk-tuk, kan nemt tage 15-20 min. Undervejs er der hele tiden mindre templer i kort afstand fra vejen, som ikke er store nok til et besøg, når man kun har 3 dage til at se det hele. Da cambodianerne ikke skal betale for at besøge Angkor Wat, så bor der faktisk også mennesker inde mellem de gamle templer, som lever af turismen. Der er altid en lang række boder med mad, drikke, souviners m.m. at betjene sig ved i løbet af dagen. Den smule vi så i dag (vi var der ca. 4 timer), var kun en brøkdel af hele området og templet der har lagt navn til hele området og som altid er afbilledet på malerier, t-shirts m.m. har vi endnu ikke set – men vi kørte forbi og det er imponerende stort!!

Efter disse timer i stillestående drøj varme på Angkor Wat var vi hjemme igen kl. 16.00 og svalede af i swimmingpoolen.

Nu har vi så set 2 af verdens 7 vidundere – Angkor Wat og Alhambra fra vores orlovsrejse i Spanien.. Så der ligger flere pragtfulde rejser i fremtiden til at få set de sidste 5.

Vi tænker meget på det dejlig ustressede liv vi havde på Tioman Island og jeg vil foreslå mit firma IT Relation når jeg kommer hjem at vi starter en Cocktail bar på Tioman med trådløst netværk på hele stranden. Som ekstraindtægter kunne man udleje oppustelige vandstole og vandtætte bærbare computere – Jeg vil selvfølgelig foreslå at jeg kunne være manager af stedet og vil håndtere det på forsvarlig maner i Tioman Island tempo – Tænk over det til jeg kommer hjem eller send bare penge til projektet.

23 februar.

Ved morgenmaden spurgte Ussi om det er fredag i dag. Hvortil jeg kun kunne svare – Hvis du gerne vil have det er fredag, så siger vi bare det er fredag. Det er ikke til at følge med i ugedagene når man har så mange ugers fri.

Lee hentede os i tuk-tukken kl. 9.00 og vi fik set nogle flere templer på Angkor Wat området. På et tidspunkt holdt vi ind til siden ved en lille bambus bod, hvor vi fik set de hældte noget op i nogle små forme af bambusblade. Det viste sig at være en slags karameller, de laver af den rene saft fra et specielt palmetræ. De skærer dagligt et lille snit i nogle stængler (ligner nærmest en ekstra lang banan) der hænger øverst i palmen og hænger en beholder op under stænglen som samler ca. 1 liter saft fra hver stængel hen over natten.

Saften koges i 3 timer og bliver til karamelmasse. Palmetræet er et ganske specielt træ som kun kan give frugt, såfremt der vokser 2 træer ved siden af hinanden. Hun-træet er lyst i stammen og han-træet er mørkt, næsten sort i stammen.

Vi fik derefter lov til at se hvordan de bor i deres bambushytter. De har absolut ingen møbler. Der er bare et gulv som er hævet 1 meter over jorden, hvor de lægger nogle madrasser ud når de skal sove. Ellers er de udenfor hele dagen. Køkkenet er udenfor (bålpladsen) og man kan ofte opholde sig under huset i skyggen. De havde 4 små børn fra 6-10, men selv de største af dem så ud til at være på Elias´ alder – De er noget mindre end vi skandinaver.

Som den sande skolelærer Ussi forslog hun, at vi sang en dansk børnesang for deres børn og de fik derfor ”Lille Peter Edderkop” med fagter og falske toner. De kvitterede med en cambodiansk børnesang (se filmklip) som handlede om, at de byder alle gæster velkommen til Cambodia, uanset hvem man er eller hvor man kommer fra. Det var et rigtigt hyggeligt besøg, som vi sluttede af med at købe nogle af deres karameller og lidt andet souvenirs.  

Vi bød Lee på frokost sammen med os og lærte ham at spille Uno. Han var hurtig til at lære det. Vi havde mange tilskuere til spillet og mange hjalp Lee med at lægge hans kort. Morten måtte lade ham vinde over sig i første spil. Vi ville ikke have, at han skulle tabe ansigt!

Så gik det videre til endnu et tempel, men denne gang havde vi fuldstændig tabt tråden; hvor vi var, hvad hedder dette tempel og hvad blev det brugt til? Hvis der ikke er en historie til et tempelbesøg, så gider børnene ikke opleve det, så det var på tide at tage hjem for i dag. For anden gang kørte vi forbi det helt store Angkor Wat uden at se det indeni, men i morgen ….

Børnene har klaret det flot igen i dag. Vi holdt dem kørende med ting de skulle finde på turen. Hver ting udløste en doller. De skulle finde et cambodiansk flag, en skole, en vandmelon, en abe (levende eller i sten) og et lotusformet tårn på et tempel. De blev rige og der blev lavet lidt hovedregning undervejs med omregning af dollars til kroner. Penge bliver så brugt til små souvenirs – Elias går efter Budda figurere.

Hjemme i Palm Village bestilte de voksne en omgang massage hver. Èn times fuld kropsmassage, som foregår i moskitotelte ved swimmingpoolen – det er lige til at holde til, så måske en omgang mere i morgen. Ussis gamle skade – en brækket ringefinger, der er groet lidt forkert sammen – fik en grundig behandling, så nu føles det som om den kan bøjes og strækkes et par grader mere. Det gjorde kun lidt ondt. Alle ens tæer bliver også trukket så lange, at de ”går af led”. Er det sundt? Hvad mon min moster Mette og hendes mand Carsten, der er fysioterapeuter, siger til det?

Vi fik Lee til at ordne en reservation til en restaurant for morgen, hvor vi skal have en buffet og straks derefter vil der være et danseshow med traditionel cambodiansk khmer dans.

Vi er vilde med at køre i tuk tuk. Det er en rigtig behagelig, billig måde at blive transporteret rundt på og stadig i et tempo, hvor man kan følge fint med i hvad man passerer, vinke til de mange glade cambodianere og få dejlig frisk luft i hovedet.

24 februar.

Endnu en dejlig dag blandt de skønne cambodianere. De er fantastiske mennesker, som virkelig har plads og lyst til os nysgerrige turister.

Vi har for tredje dag i træk været på tur i Angkor Wat området sammen med Lee og i dag lykkedes det så at få set det store tempel, som egentligt et det man kalder for                       Angkor Wat templet. Meget imponerende og stort, men nu har vi også set nok gamle kloge sten for en tid. Faktisk har vi fået så meget nok, at vi  ved det sidste tempel løb hele vejen igennem, bare for sportens skyld og tap svedte da vi kom ud. Lee var meget forbløffet og formentligt hans hurtigste pause ved dette tempel. Vi svedte som sagt og købte nogle flasker vand og hældte dem ud over hovedet. Alle tuk tuk chaufførerne kiggede på os og grinte af os – De elsker at grine.

Senere ved en bod kiggede vi på dukke i cambodiansk folkedragt – Jeg spurgte hvad den kostede. Selvom de er ekstremt ivrige for at sælge deres varer, så måtte hun beklage at det var den eneste hun havde og viste at den manglede den enen fod – Jeg sagde til hende at det da bare var en rigtig Cambodianer som var blevet handicappet fra en landminerne – Så stor grinede hun og løb rundt og fortalte historien videre til de nærmeste boder. Har man lyst til Cambodianerne får man det rigtig rart med dem og kan grine sammen med dem, bare man ikke er bange for at lave lidt sjov og være lave lidt skøre ting.

Ved Angkor Wat stødte vi på 2 brudepar som var ude for at få taget bryllupsbilleder og dem fulgte måtte vi selvfølgelig lige have nogle billeder af.

Ved alle turist steder er der mange børn og voksne der springer over en og forsøger at have en værdig liv ved at sælge kolde drikke, postkort, guidebøger, armbånd eller tusindvis af andre ting. De er meget ihærdige, men på en ok og charmerende måde. Vi har købt meget, men valgt at takke nej til resten på en altid pæn og smilende måde også selvom det tager 10 gange nej tak og det har helt sikkert være med til at vores syn på Cambodia udelukkende er positivt, da det kun har givet dejlige oplevelser.

Nogle er dog så charmerende at det gør det meget svært at sige nej. I dag da vi var på vej ind i et tempel, mødte vi en ihærdig dreng på ca. 12-14 år som ville sælge os nogen kold vand. Jeg måtte sige vi havde og lovede at vi købte når vi kom ud. Jeg fik hans navn som var Spider Boy. Efter templet blev vi overfaldet af 5-6 piger og drenge som ville sælge til os, men jeg sagde at vi ledte efter Spider Boy som vi havde en aftale med. En pige løb af sted og fandt ham og så kan man se  i sådan en dreng øjne, den lykke det er at man har holdt hvad man lovede – eller også er jeg naiv og han er bare glad for at sælge en flaske vand. Pigen der hentede dreng er selvfølgelig fiks og kan sine salgstrick og spørger og jeg ikke vil købe noget frugt af Spider Girl – Jo, selvfølgelig vil det.

Cambodia kan vi varmt anbefale. Medbring blot dit smil og masser af 1 dollar sedler. Alle gadesælgere og små boder kan ikke give tilbage på en 10 eller 20 dollar seddel og alting koster – 1 eller 2 dollar.og man er derfor altid i underskud for 1 dollar sedler.

Hjemme midt på eftermiddagen slappede vi af med en tur i poolen og ungerne nærmest overfodre en meget kælen kat som har fundet 2 børn der gerne vil have den med hjem i rygsækken.

Lee hentede os igen klokken 18.00  vi var så inde i et slags restaurant teater og fået Cambodiansk mad fra en kæmpe buffet og se 1½ times danseshow med Cambodiansk Khmer dans. En flot show med flotte imponerende danse – Se filmklip

25 februar.

Vi var syvsovere i dag og vågnede først ved 8 tiden, så Lee måtte vente lidt på at vi fik snøvlet os færdige.

Afsted i tuk tukken for at se fabrikationen af silke. Vi så hele produktionen lige fra dyrkelse af blade som sommerfugle larver fodres med, larverne i forskellige stadier, kokonerne der koges, silketråd der udvindes fra de kogte kokoner og til sidst flere forskellige former for vævningstekniker.

Herefter tog vi ind til byen, da vi har pladsmangel i vores rygsække til alt vores indkøbte suveniers og gaver. Vi satte jagten ind på en stor sportstaske og fik den i hus efter lidt professionel ”prutning om prisen” af stormesteren Ussi. Hun tog også lige en ny rygsæk med i købet som skal bruges som hendes nye skoletaske, når jobbet kalder igen på Lind Skole. Det var en model med fartstriber og sporty farver, så mon ikke hun ligger stærkt ud med at cykle på arbejde?

Vi fik en let frokost og inviterede Lee med, som foreslog at vi bagefter kunne se deres kunstproduktion, hvor de skærer deres flotte træfigurer, stenhuggeri samt silkemalerier -  så det gjorde vi.

Var hjemme 15:30 og slappede af resten af dagen. Esther og jeg nappede lige en omgang massage sammen

I morgen er rejsedag mod Vietnam, selvom ingen af os har lyst til at forlade Cambodia. Men vi må videre og giver Vietnam en ordentlig chance – det bliver godt nok svært at hamle op med dette pragtfulde land.

Kunne vi så tog vi gerne Lee med hjem, børnene synes det kunne være fedt at have ham som familiens chauffør og de kunne blive kørt til og fra skole i tuk tuk. I sidste ende bliver han nok også mest lykkelig af at blive i Cambodia.