Der er lige lagt yderligere en opdatering ind under Penang beretningen for den 25 januar
26 januar.
I dag var rejsedag og vi sagde farvel til Gitte, Erik, Johannes og Roxy. Vi har alle 4 nydt besøget meget og takker endnu engang for jeres gæstefrihed. Vil I klappe Roxy fra Esther og Elias, de savner hende allerede. Elias og Esther var også rigtig glad for Johannes selskab.
Afsted med bus fra Penang mod Cameron Highland. De var en 5 timer lang bustur en en meget beskidt og larmende tur. Vi sad bagerst lige over motoren som larmede en del og 2 af vores 4 sæder sad ikke fast, så man langsomt rutchede mod gulvet sammen med sædet. Vi er indlogeret på Hotel Hillview Inn i byen Tanah Rata og har et dejligt værelse. Her regner vi med at skulle være 3 overnatninger.
Vi er i en højde af ca. 1500 m. og derfor er temperaturen noget lavere. Det er faktisk dejligt at få en puster fra den tunge varme og her minder mest som en dansk sommerdag.
Det er et meget frodigt område, hvor der dyrkes alverdens ting, men især jordbær og the er det helt store. I morgen har vi bestilt tur rundt til jorbærfarm, bifarm, sommerfuglefarm, the plantage, tempel.
Vi spiste vidunderlig mad på en lækker indisk resturant – Det var så lækkert at vi allerede har bestemt os til at spise der igen i morgen. Hele aftensmåltidet for alle 4 kostede 48 kr.
Det er i øvrigt nemt og rejse rundt mht. sproget idet alle taler engelsk. Bahasa sproget som Malayerne taler, virker dog som et meget simpelt sprog. Man bruger ikke en, et, den etc. Et barn hedder f.eks.KADAK. Når det er flertal siger man ganske enkelt bare det samme 2 gange. Skal man sige børnene så er det KADAK KADAK. Na, slut for nu. Jeg vil ned og have ØL ØL.
27 januar.
Har sovet pragtfuldt. Fik en hurtig omgang Continental morgenmad på hotellet og blev hente i minibus af dem der skulle guide os rundt i dag. Vi var på tur rundt med et par fra Frankrig og et hold veninder fra Czeh Republic.
Første stop var en engelsk rosenhaven. Flot have der ligger på bjergskråningen. Vi fik god motion på de mange stejle trapper og forventer at kunne mærke resultatet af opstrammede baller i morgen.
Dernæst besøgte vi en jordbærfarm – ikke nogen særlig oplevelse for en dansker som er vant til jordbær. Vi kunne bare gå imellem 3 rækker jordbær og måtte ingen gang plukke nogen. Det bedste her var den fransk vaffel vi fik med flødeskum og jordbær. På vej herfra sparkede Ussi til noget hun troede var en sten, som viste sig at være en stor insekt. Vi kan ikke huske det eksakte navn på dem, men det er et stort insekt med klodse flyveegenskaber og kaldes vist noget med OLDENBORRE.
Elias fandt mange af dem og syntes det var sjovt at tage dem op – så lyder den i øvrigt som en skraller, mens man holder dem. Den først han kastede fløj 7 meter og torpederede en mur fronttalt. Den næste måtte en kineser dukke sig for ikke at få den i panden, men han heppede på den – Kom så Bornholmer.
Tredje stop var en sommerfuglepark. Vi lagde ud med at se insekter og fik lov til at holde nogle kæmpe biller. Det lykkedes at få en sommerfugl til at lande på Esther bøllehat som hun gik rundt med i 10 min.
Fjedre stop var på BOH The plantage, hvor vi så the markerne og fik en rundvisning på fabrikken.
The markerne er utroligt flotte i landskabet. De er faktisk træer som klippes ned som bonzaibuske og med gangene imellem buskene danner de flotte mønstre, når ser dem udover bjergskråningerne.
Femte stop var på en bifarm. Det blev dog hurtigt kedeligt at gå og se på summende trækasser, så vi brugte vores sidste ½ time ved dette stop, på et kæmpe frugt og grøntsagsmarked lige ved siden af. Her købte vi spændende frugter som vi har nydt senere på dagen. Appelsinerne smager bare himmelsk og en frugt der smagt lidt som en blanding mellem et æble og en pære – Uhmm.
Sidste stop var ved et kinesisk tempel. Vi har jo set et fantastisk tempel i Penang, så vi morede os ved det bassin der var fyldt med de traditionelle store ”guldfisk” som er alle vegne hernede så snart det ejes af en kineser. Når vi stak fingrene ned til vandkanten så åbnede de hele gabet og forsøgte at sluge fingeren – De er heldigvis en tandløs fiskeart.
Hele denne tur fra kl. 9.00 til 14.00 inkl. afhenting og levering på vores hotel kostede os kun 80 kr. for alle 4 – Alt er bare billigt.
Ussi fik sig en ordentlig ferielur på hotellet, mens vi andre så Stuart Little på DVD.
Var så på internetcafe og ringede hjem til familierne og hørte om sidste nyt i begge lejre. Spiste på samme dejlige indiske restaurant som vi også spiste på i går.
Nu er kl. 21.30 og Ussi læser nogle kapitler af ”Den uendelige historie” og ligner nogle som sover om 15 min. Jeg løber nu, skal ned og se om jeg kan komme til at se danskerne i EM håndbold finalen. Den starter om kl. 23.00 vores tid.
28 januar.
Tillykke til vores ny håndbold europamestre. Da de andre var faldet i søvn smuttede jeg på internetcafe og fulgte kampen på P3 netradio. Proevede Sputnik NetTV, men de kunne ikke vises fra udenlandsk bredbaandslinier.
I dag har det små regnet og vi har derfor næsten intet foretaget os. Vi skulle have været på en lille jungle trekking, men de lokale siger det er for farligt pga. glatte klipper. Vi har derfor bare sløvet på hotellet og se vores indkøbte Shrek III på DVD.
Midt på eftermiddag fik vi dog taget os sammen til at besøge ”The Old Smokehouse” som ligger. 2-3 kilometer uden for byen. Det er en gammel engelsk ”mens club” fra kolonitiden, som er meget smuk både indenfor og i haven. Alt er bevaret som oprindeligt, så når man nyder sin ”English cup og The” så føles det som man sidder der mange år tilbage i tiden. Det er et dyrt sted og vores 2 kop the og 2 tun sandwich kostede mere end nogen af vores aftensmåltider.
Vi tog en rask gåtur hjem mod hotellet og så en grøn slange i vejkanten – Den så noget giftig ud. Selvom den så død ud, var der ingen der turde røre ved den, så Elias testdede den med en kæp og den var heldigvis sten død.
I morgen er det rejsedag mod Melaka med et bus skifte i Kuala Lumpur. Vi har bestilt billeter og sørget for at vi denne gang kommer med en moderne bus. Melaka ligger ved kysten 1½ times kørsels syd for Kuala Lumpur. Vi glæder os til at komme i varme omgivelser igen
Selvom vi har fri og oplever meget, så skal I ikke tro at vores dagligdag ikke er fyldt med beslutninger. Vær derfor ikke misundelige - hele dagen består nærmest kun af hårde beslutninger –
Gider vi stå op nu? Skal vi på tur eller skal vi dase ved stranden? Derudover er der 3 daglige beslutninger om hvor vi skal spise – Beslutninger – Beslutninger – Beslutninger.