Så er vi i Kuala Lumpur. Det regner, men er meget varm. 26 grader med høj luftfugtighed.. Shorts og T-shirts kom hurtigt frem, hævede den først portion penge. Møntenheden i Malaysia er MYR og 1 MYR er ca. 1,5 kr.
Vi blev straks overfaldet at arbejdsivrige taxichauffører og lod os overtale af den mest ihærdige af dem alle som kunne prale af at han kom fra et limosine selskab og han ville guide under turen til Kuala Lumpur – Alt dette for kun 130 MYR.
Vi fik en dejlig tur i en helt almindelig MPV og nøjedes med at nikke til den næsten uforståelige guidning vi fik på turen til vores reserverede Hostel. Jeg tror vi allerede har betalt vores første overpris.
Vi bookede in på vores sparsomme 4 mand – private room. Lå og stenede på sengen i 15 min. hvorefter sulten fik drevet os ud i byen. Vores Hostel ligger på selve den vej hvor det bugner med boder, så der er gang i den så snart vi forlader rummet. Vi var trætte og fik os bare den første smagsprøve på Malaysisk mad og var tilbage på værelset kl. 20.00.
Da kl. var 02:30 måtte vi opgive. Vi var blevet vækket flere gange af larm og jetlag gjorde at vi ikke kunne sove. Holdt en lille fest på værelset med chips og Cola gik derefter en lille tur ude i natten. Udenfor er alle boderne væk og der ligger en masse skrald tilbage som mindst 15 rotter boltrede sig i. Så ringede vi lige hjem med Skype og fortalt vi er kommet godt herned og ny er kl. 04:00 – Tror lige vi prøver om det ikke kan blive til et par timers søvn
Tirsdag 15 januar.
Sikken en nat. Jetlag kombineret med et larmende backpacker familieværelse gjorde det til en meget urolig nat med kun få timers søvn. Vi er dog ikke til at slå ud af kurs og har på samme hotel fået booket om til et rigtigt hotelværelse. Vi forventer os derfor meget at næste nattesøvn.
Det har været en solrig og meget varmt dag og vi drog af sted med bus til Sunway Paradise der ligger 45 min. kørsel fra hotellet. Sunway Paradise er et kæmpe badeland her i KL (på alle skilte i byen skriver de bare KL for Kuala Lumpur) som børnene har forventet sig meget af efter Ussis kollega, Carsten Thomsen har fortalt dem om dette sted. Stolte af at vi selv kunne finde frem til stedet og virkelig dukkert trængende, fik vi besked på at Sunway Paradise har åbent alle ugens dage på nær tirsdag – Æv, æv, æv og 3 gange vræl fra begge børn. Vi trøstede os med Hägen Daz is og nu ved vi så hvad vi skal i morgen og kender endda vejen.
Hjemad igen mod KL centrum mente vores buschauffør at vide hvor vi skulle af. Vi adlyder som pæne danskere og først da vi står udenfor og bussen er kørt tænker vi – HVA FAEN SKETE DER EGENTLIG HER? Familierådet besluttede, flere stoppesteder fra vi egentlig skulle have været af, at besøge en sommerfuglefarm ca .1,5 km fra hvor vi var. Opkogte af varmen og træthed måtte vi undervejs stikke tæerne i den Nationale Moskes springvand. Vi fik set mange flotte sommerfugle i alle størrelser og farver.
Hjemme på hotellet slappede vi af 1 time og var så i ChinaTown og spiste selvfølgelig kinesisk mad.
Nu er klokken 21.00 jeg ligger og skriver disse ord. Ussi; Esther og Elias er gået i seng og har sovet i en ½ time. Elias har lige rejst sig, går forbi mig og ud på badeværelset for at tisse – Jeg skriver videre men synes det lyder meget mærkeligt – sådan lyder det da ikke når jeg tisser? Der kommer Elias forbi mig igen og går tilbage i sengen med lukkede øjne. Min nysgerrighed forbyder mig at blive liggende og er nu ude og tjekke på toilette – Kære læsere, jeg må slutte for i dag, jeg skal nemlig lige tømme og rengøre vores toiletspand.
Det er hårdt at være en 6 årig med jetlag.
Onsdag 16 januar.
Wow nu er vi friske. Nyt hotelværelse uden støj, ingen vinduer og med aircondition gjorde at vi sov i 11 timer og først vågnede kl. 10.00. Vi spiste en hurtig gang morgenmad og tog igen bussen til Sunway Lagoon (tog fejl mht. navne fra beskrivelsen i går). Vi tilbragte hele dagen i dette mega badeland og har badet, hoppet og rutsjet i alle afskygninger af rutsjebaner. Til Carsten Thomsen og familien kan vi bare sig det var et godt tip til det varme KL. KL er en hektisk by, men her er dejligt og alle er ualmindeligt hjælpsomme. Befolkning er en stor blanding af Malayere, kinesere, indere og arabere. Det giver et dejligt udbud af fremmed madkulturer og somsagt er de ualmindeligt hjælpsomme.
Det er ekstremt varmt og dagen har været delvist skyet, hvilket er rigtigt rart. Det er simpelhen for varmt til konstant bagende sol. En god indikation af varmen er at Ussi allerede har været i vandet.
Imorgen forlader vi KL for at rejse rundt langs kysten. Vi kommer tilbage til KL ca. 8 februar for at se og opleve at der fejres kinesisk nytår. Vi tager en bus kl. 11.30 til en by norpå som hedder Lumut. Herfra tager vi en båd ud til øen Pangkor Island, hvor der skulle være meget stille og fantatiske strand - Så skal der snorkles. Her regner vi med at skulle være ugen ud.
Så har Elias igen være på spil, men vi sidder på internettet i recptionen og skriver dette kommer Elias og siger han skal på stort toilietbesøg. Jeg går med han ned i kælderen og kommer i snak med en rejsende malayer - siger til Elias at han bare kan gå ind og starte og kalde på mig når han er færdig. Jeg snakker i 5 min og hører intet fra Elias. Da jeg kommer ind på toilettet sidder Elias sjask våd og hele toilettet sejler samt det drypper kraftigt fra loftet. Han havde taget en bruserslange og ville bare lige teste om man kunne slukke elpæren i loftet. 1,2,3,4..10 - Det har jo også lige været jul med masser af levende lys. Så fik vi lige en far og søn snak om de dårlige egenskaber der er ved at blande strøm og vand. Jeg pakker min bærbare sammen nu og så lister vi op på værelset i håb om at ingen ved at vi er årsagen til oversvømmelsen på toilettet.