29 januar.

Ussi vågnede med et sæt kl. 8.00 og fik os alle hurtigt ud af sengene. Vi skulle nemlig med vores bus kl. 8.45. Kom hurtigt i tøjet og fik nærmest skyllet vores continental breakfast ned med en hurtig kop kaffe, the og juice.

Vi kørte med bus til Kuala Lumpur som var en 5 timers tur. Derfra fangede vi en bus til Melaka som tog endnu 2 timer.

Vi var alle godt trætte af at køre i bus og lavede lidt lektier undervejs. Af ren kedsomhed og mangel på viskelæder, så fandt Elias og jeg på at gummisålerne fra hans sandaler kunne bruges netop som viskelæder. Det fik vi lidt sjov ud af og der gik vist lidt sport i at skrive forkert – Elias havde selvfølgelig stadig sandalerne på, når vi skulle viske ud og måtte have stængerne i vejret.

Ankom til Melaka busterminal ca. kl. 16.00 og havde planlagt det hotel vi ville efterse. Det går sjældent som man har planlagt og vi fik straks et godt tilbud af hotelejer Mr. Lee som stod parat på busterminalen for at fange nye ankomne turister. Han kørte os hjem til sit hotel og legede turistguide undervejs. Har fået et fint værelse til billige penge. Gik straks uf for at se på byen, da vi trængte til at bevæge os efter alle de timer i et bussæde.

Melaka ser ud til at være en meget smuk og ren by. 95% af befolkningen i byen er kinesere og arkitekturen er meget præget af kolonitiden fra englænderne, portugiserne og hollænderne.

På den røde plads (fra hollænderne) er der fyldte med flotte farvestrålende rigshaw, som man vist kalder trishaws hernede. Vi tjekkede dem ud og de så væsentlig mere holdbare ud end den vi prøvede i Penang. Jeg tror vi kaster os ud i en tur i morgen, men insisterer på at leje 2 stk. denne gang.

I morgen skal vi se byen og shoppe lidt. Måske sender vi en pakke hjem herfra, da rygsækkene efterhånden er blevet lidt tunge.

Onsdag tager vi bus herfra til Mersing som ligger på østkysten (vi er på vestkysten), hvor vi tager båden over til bounty øen Tiomon Island, hvor vi forventer at holde 1 uges afslapning med sol, strand og snorkling. Her skulle være smukke strande og her skulle man kunne leje bungalows der ligger på stranden.

30 januar.

Har sovet fint i nat, men var muligvis forblændet af de billige hotel priser og træthed efter den lange bustur i går. Efter Mr. Lee forlod hotellet kom hans bestyrer i snusket beskidt T-shirt. Vores værelse har intet vinduet og her er faktisk noget snusket overalt. Det er et ok sted til overnatning og det er det vigtigste. Bestyreren var dog i gang allerede kl. 6 her til morgen og man kunne høre han slæbene med sine slippers i et meget lydt hotel.

Vi bestemt os for, efter en gang morgenmad, at vi vil lette oppakningen og sende en kasse hjem med indkøbte ting – Så skal jeg nok lige love for at dagen stod på shopping – Kassen vi sender hjem skal jo fyldes op, ikk?

Elias lagde ud med at købe sig et par nye solbriller, da de andre var gået i stykker – De nye var rigtig seje, men er allerede knækket i stangen – Vi prøver nok en lidt dyrere model en anden dag.

Vi startede i Little India, hvor hele familien prøvede tøj. Ussi fik sig 2 indiske dragter og håber bare på at vi nu snarrest bliver inviteret til klæd-ud-fest derhjemme. Elias fik sig ligeledes en indisk dragt og ligner en rigtig Mowgli med sin solbrændte hud. Så gik der festivitas i at prøve tøj og af en eller anden ukendt årsag lykkedes det Ussi, at overtale mig til også at prøve en dragt. Ussi mente jeg var rigtig flot, men hun annullerede købet, da mit krav ved at bære dragten, var retten til 2 koner. 

Videre til et stort moderne indkøbscenter, hvor jeg fik handlet mit noget billigt Camel tøj og nye sandaler. Esther og Elias brugte deres feriepenge fra farmor og farfar og fik sig hver den nyeste model af Gamboy Advanced SP med hver 3 spil. Den samlede pris er ca. 1/3 af hvad det koster derhjemme. De var begge ellevilde, jublede og gav krammere af bare glæde – Det har været et stort ønske længe. Esther og Elias sender en stor knuser til farmor og farfar – Pengene er brugt rigtig godt og vi prøvede at Skype hjem kl. 13.00 for at sige tak (jeres tid), men intet svar.  

Vi har stort set intet hørt til børnene resten af dagen og de havde næsten ikke tid til at spise på restauranten her til aften. Begge Gameboy er nu kørt flade og modne til genopladning, hvilket jeg har måttet love højt og helligt vil ske til i morgen.

Sidst på dagen vovede vi os ud på en tur med Trishaw og blev kørt en lille tur op til en portion gamle ruiner. Vi hyrede 2 stk. denne gang og alt gik vel – ingen skader denne gang. Selvom man kan føle at trafikken er tæt og der ikke er plads til trishaw mellem bilerne, så kan man sagtens føle sig tryg. Pga. mange tidligere uheld, er der nemlig indført den regel, at såfremt en bilist påkører en Trishaw, så mister denne kørerkortet i ½ år.

Hjemme på hotellet og kl. er nu 22.00. Børnene sover, jeg skriver, Ussi pakker og begge Gameboy lader op. Vi skal tidligt op kl. 6.00 for at fange bussen kl. 8.00 til Mersing, hvorfra vi sejler til Paula Tioman.