21 januar.

På vej hjem fra internetcafeen i går gjorde vi holdt i vejkanten, hvor en flok aber på 30-40 stk. spiste madrester og da vi kom hjem sad der ca. 10 næsehornsfugle i træerne og lygtepælen lige klods op af vores bungalow. Det er en helt vildt spændende og anderledes at se alle disse eksotiske dyr – det er bare noget helt andet at opleve dem når de ikke sidder i et bur. Vi glæder os allerede til de dyreoplevelser der ligger forud på turen.

Så er det rejsedag mod Penang. Vi indtog vores morgenmad for sidste gang på hotel Ombak Inn. De unge piger på hotellet samt formentlig mrs. Ombak var vilde med begge børn – Elias blev altid kaldt ”handsome boy”. Mrs. Ombak var helt trist og havde næsten tårer i øjnene da vi sagde farvel. Hun sendte straks en af de unge piger i byen for at købe en lille gave til børnene. Så med taxi til færgen som vi lige nåede til Lumut. I Lumut skulle vi så fange en bus til Butterworth som ligger på fastlandet lige udfor Penang. Desværre missede vi så en bus her med 15 min. og kunne først komme med en kl 14.00. Så var der 2½ time at slå ihjel. Børnene foreslog selvfølgelig straks en dukkert – Tja, hvorfor ikke. Ussi blev tilbage på en cafe vogtende over rejsegodset og ellers begravet i bogen ”5 sorte høns”. Ussi fik læst bogen færdig, så det var allerede den anden bog der blev onduleret på denne tur.

Vi har nu lært at taget de forventede ankomsttider med et gram salt. Denne tur skulle tage ca. 3 timer, men det tog 4 timer og ankom til Butterworth kl. 18.00. Herfra tog vi båden til Penang som er en kort tur på 15 min. Ombord mødte en stor flok indere klædt i flotte gule og orange dragter. De havde været samlet til en religiøs fest, hvor de havde gået på glødende kul og derfor var enkelte af dem ikke så godt gående. De var nu alle på vej til en hindu festival kaldet Thaipusam. Det skal vi ud og se dem fejre på onsdag,. De skulle være noget dramatisk, da nogle bl.a. piercer sig med store kroge over mere eller mindre hele kroppen. Thaipusam med piercing er ikke tilladt i Indien, så glæd jer til billederne når vi har set det.

Så tog vi taxi de sidste  10 km. ud til Balu Ferringhi hos Gitte, Erik, Johannes og Roxy. Gitte og Erik er som tidligere nævnt, bedsteforældre til Cilas, som Esther går i klasse med på Hammerum skole. Johannes er deres søn og Roxy er deres lille herlige legesyge hund.
De bor i en pragtfuld villa, med omgivelser der bliver det mest luksusagtige vi kommer i nærheden af på denne tur. De er nogle rigtig rare mennesker – Dem kan du godt være stolt af Cilas.

Vi ankom noget sent og tog derfor, efter en lille rundvisning i huset, ned til byen og spiste på stor fællesrestaurant. Der stod fællesborde i en stor åben hal og hele vejen rundt er der så mange forskellige madboder/køkkener, hvor man så bare går rundt til hvert enkelt køkken og udpeger hvad man gerne vil spise Når man har været turen rundt sætter man sig bare ned ved sit bord og så kommer hver enkelt køkken med maden og man betaler så med det samme for hver ting man har bestilt. Hjemme igen ca. 21.00 og fik en hurtig kop kaffe. Gitte, Erik og Johannes har jo almindelig arbejdsdag/skoledag i morgen og vi var også lidt rejsetrætte – I morgen har vi planlagt et tur ned til stranden som ligger lige nogle 100 meter væk og en slentretur ned til byen – Lyder det ikke som et hårdt program?

22 januar.

Vi har sovet pragtfuldt i vores skønne logi og havde en stille formiddag, hvor vi sludrede med Gitte. Erik og Johannes var taget af sted til til gøremål da vi stod op. Ved 13.00 tiden efter en dukkert i den tilhørende pool tog vi ind til Penang med taxi for at se førstedagen af den indiske Thaipusam – tænk at vi var så heldige at være i Penang tidsnok til at se den 3 dages fejring af Thaipusam. Det var en fantastisk oplevelse at se dagens festligheder og møde så mange søde og hjælpsomme indere. De bad os hele tiden komme og være med. Vi skulle drikke sød lyserød kold mælk med isterninger, vi skulle have vores børn fotograferet helt oppe foran sølvkareten sammen med okserne – noget Esther var meget beklemt ved, men Elias tog i stiv arm. Og vi skulle kaste kokosnødder på gaden. Og vi var der og var med til det hele. Kokosnødkastningen betyder, at man må komme med et ønske samtidig med at nødden kastes og deres gud vil opfylde ønsket, fordi han er glad i dag. Han (guden) skal nemlig giftes med sin anden kone og hvem ville så ikke være glad? Brylluppet bliver forhindret i sidste øjeblik, så inderne kan bringe guden i godt humør igen til næste år med et nyt giftemål i sigte, så han igen er i humør til at opfylde deres ønsker.

Alt i alt en festlig oplevelse med glad hjælpsomme indere. Smukke kvinder og børn i deres prægtigste skrud og en larm af musik og en duft af røgelsespinde. I kan se billeder og filmklip her på travelloggen, bemærk at vi er med til at kaste kokosnødder på filmklippet. Dagen sluttede med et restaurantbesøg og opfyldelse af Esthers ”kokosnødønske” – hun fik 15 flotte fletninger. Billederne får I at se i morgen – dem vi tog i shoppen blev ikke gode. Fletningerne blev lavet i en Beautyshop samtidig med at moren fik 45 min. fodmassage/zoneterapi – skønt!!

Dagen sluttede med en masse øl og snak på terrassen mens børnene legede fægtekamp og hyggede sig i haven. Vi er kommet alt for sent i seng og skal meget tidlig op i morgen, så nu må to trætte forældre se at få sig en omgange skønhedssøvn.

23 januar.

Stod op allerede 6.30 for at komme tidligt ind til Penang for ar se Indernes Thaipusam. I dag skulle de pierce sig med nåle of spyd. Gitte og Johannes vil også gerne ind og se det så vi fulgtes ad.

Da var lidt dramatisk at se og både Esther og Elias brød sig ikke så meget om det.

En advarsel til sarte sjæle inden I kigger på dagens billeder og ene filmklip.

Nogle får 10-20 store kødkroge i ryggen som de så bliver trukket i som de var okse for en kærre. Andre har spyd igennem kinderne. Det bruges også at hægte små sølvkrukker overalt på overkroppen. Disse er fyldt med mælk som skal hældes over en gud som er i et tempel på en bjergside. Templet nås ved at vandre barfodet 3-4 km., gennem byens brandvarme asfalt gader.

Vi så dog en som havde været så fornuftig at tage sko på alligevel – Ved nærmere eftersyn var han gående på fakir sko.
Der er dog rigtig mange som deltager på mere ”normale” omstædigheder og bare bære en sølvkrukke på hovedet, hele vejen gennem byen, for at hælde denne mælk over gud ved templet.

Gitte, Johannes og børnene tog hjem efter et par timer, mens Ussi og jeg vandrede op til templet, hvor de hælder mælk over guden. Der er mange trin op til templet som ligger op ad en bjergside og vi følte at vi selv havde været på en pilgrimsvandring da vi sad i taxien på vej hjem til Batu Ferringhi. Ussi og jeg blev i øvrigt interviewet til avisen STAR, som ville høre vores oplevelse og mening om Thaipusam. Så i morgen må vi kigge om der er en artikel med Mr. And Mrs. Nilson som intervieweren skrev.

Erik havde klargjort deres motorbåd og vi tog sammen af sted om eftermiddagen til Monkey Beach som er en sejltur på ½ time. Her er en dejlig strand og jo, der skulle være aber på stranden. Det var dog kun børnene der nåede at se nogle af aberne. Gitte og Erik havde medbragt kølige Tiger Beers som vi nød i skyggen under palmerne. Vi nåede ikke at få billeder af båd eller strand, da vi ikke kunne komme helt in til stranden og måtte svømme i land.

På vej hjemad så vi en lille havslange som skulle være de mest giftige slanger i Malaysia. Erik sagde at den var så lille og at de i øvrigt aldrig bider når de er i vandet - Personligt var jeg nu glad for at se den siddende på en båd og ikke liggende i vandet.

Vi sluttede dagen med et dejligt restaurant besøg sammen med Gitte og Johannes, samt lidt shopping i boderne. Man kan bl.a. købe 10 stk. biograf aktuelle DVD hernede til i alt 75 kr. Den slags ulovligheder vil vi absolut ikke være en del af og køber derfor ingen med hjem. Så hvis Piratpatruljen, Told og Skat eller andre myndigheder læser med på denne Travellog, så kan I nok se at vi har vores på det rene – Jeg slutter for i dag. Skal nemlig ud og forsøge at vaske den sorte streg i panden af

24 januar.

Esther fletninger holder ikke så godt og de er hårde at sove på, så hun startede dagen med pille fletningerne op – Wow en flot frisure det giver. Formiddagen gik med at dase i huset og lidt computerarbejde med at skrive for i går og opdatere travelloggen. Hen ad 11 besluttede vi at tage en tur til Penang Hill, som ligger 704 meter over havet og hvor turen derop går via en lille togbane der er ret stejl. Toget er trukket af kabler. Udsigten deroppe fra var helt fantastisk. Vi brugte en del tid på at vente på togvognen både neden for bjerget samt oppe på bjerget. Så alt i alt en lang udflugt da togturen alene tog 1 time begge veje.

Efter et måltid dejlig mad på toppen, rendte vi på en ”slangetæmmer” som havde en pytonslange på 3 år som hedder Milo. Den kunne man blive fotograferet sammen med. Vi voksne turde ikke, men børnene – med Elias i spidsen – gik sammen om at holde Milo. Det kom der flotte billeder ud af. Nedenfor bjerget holdt vore taxichauffør Ismail og ventede på os. Vi havde i dagen anledning hyret en taxi, som kørte os rundt til seværdighederne. Alt i alt havde vi ham i 6 timer og han kostede kun 225,- kr.

Efter Penang Hill tog vi til Kek Lok Si Templet. Templet er det største buddhistiske tempel i Malaysia – vist også det flotteste i hele Sydasien. Vi skulle igen bestige et bjerg og denne gang med kabeltrukket elevator. Templet var meget smukt. Vi fik taget et hav af flotte fotos, hvoraf nogle er her på travelloggen.

Det kinesiske kalenderår er anderledes end vores og hvert nyt år er repræsenteret af et dyr – tolv i alt. Man kan altså være født i grisens år, rottens år eller dragens år m.fl. Vi fandt ud af at Morten er hest, Elias er slange, Esther er kanin og Ussi er abe – så kan man jo så diskuterer om det passer på os. Vi var i hvert fald alle sammen nogenlunde tilfredse. Især med at ingen af os er en gris!! Til de af jer der fulgte med i vores Spaniens tur, så husker I nok, hvordan Morten pga. en lille fransk sprogmisforståelse blev til Ussis ”mon cherri cheval” - ”min elskede hest” i stedet for ”min elskede mand”, som var den egentlige mening. Og nu viser det sig at Morten er en hest. Det fandt Ussi særligt morsomt.

Ismail ventede på os og vi kørte ind til busbilletkontoret og købte billetter til lørdag morgen, hvor vi drager videre til Cameron Highlands som ligger inde i landet. De dyrker the og jordbær og klimaet er mere køligt end hernede ved kysten. Vi skal med bussen lørdag morgen kl. 10.00 og turen tager ca. 5 timer.

Børnene har igen i dag været vidunderlig gode til at accepterer ar blive slæbt rundt til seværdigheder, for de vil egentlig hellere være på stranden hele dagen og gerne i selskab med Johannes, men han skal jo i skole. Så da vi kom hjem tog Erik, Johannes, Morten; Esther og Elias i poolen for at blive kølet lidt ned. Derefter gik vi fire ned om hjørnet og fik en omgang aftensmad på kineserrestaurant. Ussi nyder at spise ude, for så er der ikke indkøb, madlavning og opvask bagefter. Ja, vi nyder det jo alle.  

Alt de oplysninger og trosretninger og alle de bønner vi så og hørte inderne lave under Thaipusam, gjorde at Morten her til morgen ville prøve at give en velsignelse. Da Gitte tog af sted til bowling match her til morgen fik hun denne messe – Og må du blive velsignet med en masse Strikes (Alle kegler ryddet i første kast – for de uvidende). Tænk jer, det virker faktisk. Gitte havde sin hidtil bedste score i en bowlingmatch.

25 januar.

I dag var vi tidligt oppe. Vi fulgte med fra morgenstunden for at køre Johannes i skole og se den Internationale skole – Upland International School of Penang. Derefter fik vi en omgang morgenmad med Gitte på en morgencafe på stranden. Formiddagen tilbragt vi i Penang, hvor vi ville se bydelen som kaldes Little India.  Selvom alle er så venlige, så har vi en eller anden forkærlig for inderne, som bare virker ekstra rare, hjælpsomme, spændende vare og specielt kvinderne er meget flot klædt på. Vi gav los for indkøb og Esther fik sig en Indisk kjoledragt som hun straks ville have på – Det gav stort bonus mht. regnskabet om hvem der får flest klap på hovedet, da vi gik i gaderne efterfølgende.

Efter et hurtigt besøg i en boghandel, hvor Ussi fandt en bog  til læsning fremover på turen, så var en af dagens mål og få en tur i en rigsaw.

Dette blev dagens højdepunkt. Vi fandt et sted hvor der holdt nogle stykker, da vi ville leje 2 rigsaws og altså sidde 2 i hver rigsaw. Chaufføren var en spinkel, tandløs Malayer med et fantastisk gå på mod eller nogle ville sige dumdristigt overmod. Han insisterede på at han kunne klare en rundtur med hele familien Witt Aadahl – vi snakker altså 4 personer (omregnet til ca. 200 kg – jeg ville ikke afsløre om det er plus eller minus) i 1 rigsaw. Han skal testes tænkte vi og af sted med os. Børnene på skødet og Ussi og jeg fastkilet i den lille 2 personers siddesofa (altså efter Malay størrelse). Vores kørende ven ligger ud i  fin stil og et imponerende tempo i forhold til vægten. Hurtigt registrerer vi at dækket går mod skærmkanten (selvfølgelig i Ussis side) og efter kun 3 min. cykling er det tydeligt at der kommet mælkesyre i lårbasserne på den tapre chauffør. Vi bliver efterhånden bekymret for chaufføren – Han tap sveder og vejrtrækning er tydeligt besværet trods den fri passage p.g.a. de manglende tænder. Han stopper et par gange, hver gang for at vi skal se et tempel. Vi så jo det mest fantastiske tempel i går, men lod som om at vi var interesseret, bare får at han kunne nå at få vejret. Ved det tredje stop, og her har turen nok varet 10 min mens skærmkanten slæber stadig mod dækket under kørslen, skal vi endnu engang se et kinesisk tempel. Vi stiger ud af rigsawen og 30 sek. Efter lyder et kæmpe brag og der står røg ud af det eksploderede dæk – Underligt nok i Mortens side.

Vores chauffør var ulykkelig over at hans dæk var eksploderet, men stadig opsat på høj service og ville forsætte turen. Det var en fantastisk tur og vi fnisede meget af situationen under turen, men vi valgte dog at stoppe turen ved ulykkesstedet. Vi betalte ham og gik videre derfra. Udover vægten af familien Witt Aadahl kan det også lige nævnes at rigsaw var udstyret med et kæmpe steroeanlæg der nok har vejet omkring 10 kg.

Tog hjem ca. 14.00 for at hente Johannes til en tur på stranden. Ussi fandt en strandstol i skyggen og vi andre badede og spillede fodbold i sandet. Jeg opgav dog efter 15 min. p.g.a. varmen og underskud på ilt. Vi hyrede en bananbåd og fik en bumletur udover bølgerne, med Elias som anden styrmand i morotrbåden – Han er ikke helt vild med det som kilder for meget i maven.

På strandbaren havde de en abe i et bur som var ganske underholdende. Så snart man tog underarmen eller hovedet hen til buret tog den fat i armen med den ene hånd og begyndte at afluse en med den anden hånd – Hele familien prøvede og er nu fri for utøj – Se filmkilippet

Denne sidste aften inviterede vi alle på restaurant for at sige tak for vores besøg i Batu Ferringhi. Fik god rødvin og dejlige kolde øl. Hjemme sluttede vi af med et spil Balut, som er en avanceret udgave af Yatzy.