13 februar.

Stod op med væggeur kl. 5.30 for at nå vores morgenfly fra Kota Kinabalu til Sandakan – Fandens til tidspunkt, når det nu er ferie. I Sandakan lufthavn blev vi budt velkommen af vores guide, Gary fra Borneo Eco Tours, som skal følge os de næste 3 dage.

Det har regnet det meste af dagen, men bekymrer os ikke da luften er meget varm og vi ellers har haft så mange gode dage – Det er jo også regnskovs landet vi er kommet til.

Vi er en lille gruppe med 3 familier som skal følges rundt af Gary. Der er Liselotte og Erik fra Danmark og en svenske familie med en datter.

De næste 3 dage skal vi stort set ikke have pengepunge frem, da vi har betalt arrangementet som inkluderer alt og det vil sikkert bringe ro i Ringkøbing Landbobank at kommer en kort pause i transaktionerne fra Malaysia.

Efter en lille frokost på Sandakan Hotel tog vi en overdækket speedbåd ud til Turtle Island. Efter 1 times sejlads ankom vi til Turtle Island og fik instrukser i nogle regler der er på den lille ø. Man må f.eks ikke gå rundt på strandene om aftenen – der vil være rangere som patruljerer om der kommer skildpadder, der må ikke fotograferes med blitz, man må ikke stå foran skildpaddens hoved og desvæære må man ikke længere bære de små skildpadder ud i vandet – Der har været for mange gæster som har tabt de små skildpadder og derfor er dette stoppet.

Da de kun havde 2 mands værelser installerede Esther og Ussi sig i et værelse. Elias og jeg tog så herreværelset så vi lavede et herreværelse og et dameværelse.

Efter aftensmad sad vi i restauranten og læste og spillede kort og ventede bare på der blev råbt – Turtle Time fra en af øens rangere. Vi blev informeret om at vi kunne komme til at vente længe og de kan varierer fra kl. 21.00 – 03.00 før der kommer en skildpadde og ligger æg. Vi var rigtig heldige, for tæt på 21.00 blev der råbt – TURTLE TIME - og af sted med 47 foto ivrige turister der ikke må bruge blitz – allerede her lyder det som en håbløs opgave.

Vi fik set den store havskildpadde ligge 37 æg og børnene fik det hele med fra 1’ste række. Det var fint at se, men selvfølgelig er billeder ikke blevet til noget særligt. Hvert æg den ligger bliver samlet op i en spand af en rangere og den måles og nummermærkes i luffen. Grunden til at alle disse turister kan iagttage og rangere kan rumstere lidt med skildpadden, er at den er i slags trance mens æglægningen foregår

Derefter blev æggene gravet ned i en indhegnet datomarkeret rede som er beskyttet for dyr normalt ville være årsag til ødelæggelse af reden.

Endelig var det tid til at slippe 45 ny nuttede baby skildpadder ud fra strandkanten. Vi så dem blive slippet fri en 4 meter fra vandkanten og ellers mosle af sted mod vandet – Vi måtte ikke røre dem, men kunne da opleve at de kriblede henover vores bare tæer for at komme den direkte vej mod vandet – En god herlig oplevelse at se hele dette program.

Trætte efter en dag med et stramt program gik vi til køjs. I morgen starter dagens program allerede kl. 6.00 – Skønt at have ferie

14 februar.

Fik ikke set nogle skildpadder der lagde æg her til morgen., hvilket ellers var årsagen til at vi stod 1 time tidligere op.

Efter morgenmad sejlede vi tilbage til Sandakan og videre med bus til Sepilok Orangutang Rehabilitation Center. Orangutangerne er opfostret på dette center, men lever nu frit i regnskoven. De kommer dog til et fodertrinbræt i junglen et par gange om dagen og det er her vi skulle opleve dem.

Vi så 7 orangutanger boltre sige i træer og tovene der var spændt ud mellem træer. De er fantastiske til at klatre og gå armgang. Hvilket Elias var lidt imponeret over.

Efter at have set de skønne aber, adopterede Elias og Esther hver sin baby orangutang, for at støtte projektet.

Esther adopterede en lille pige orangutang der hedder Sogo Sogo og Elias adopterede en lille drenge orangutang der hedder Sen.

Se i øvrigt videoklippet af orangutangerne.

Næste punkt på programmet var 2½ times sejltur af regnskovsfloden mod Sukau, hvor vi skulle bo på Sukau Rainforest Lodge.

Et meget lækkert sted der ligger ved floden i regnskoven. Der er lidt engelsk kolonistil over stedet og det viste sig at Prins Henrik har boet her på værelse 10 i forbindelse med at han var projektor for WWF.

Programmet er temmelig stramt – fik en halv time til at finde rummet og var derefter af sted i små lydløse både på River Safari.. Vi så almindelige aber, næseaber (det lyder bare sjovt når de brøler/klader), slanger og mange slags fugle.

1 times pause inden aftensmaden som foregik i sharoner. De lå til alle gæsterne på værelserne, også til mændene.

Fik en hurtig middag og nåede ikke desserten, da vi nu skulle af sted på Night River Safari.

Esther og Elias var trætte og orkede ikke mere efter mange oplevelser i et stramt program og Liselotte og Erik, som et dansk par vi har fulgtes med rundt på denne guidede tur, var så søde at underholde og passe børnene, mens Ussi og jeg tog alene af sted for at opleve dyrelivet på junglefloden i mørke.

Vi var meget imponeret over vores guide som i mørket hurtigt kunne spotte alle små dyr i en hurtigt farende lyskegle som han styre med den ene hånd mens hans styrende motorbåden med den anden..

Vi fik set 2 små krokodiller, King Fisher (Kongefisker), 2 store lizards samt meget andet.

Vi skal videre i morgen men er lidt ærgerlige at vi ikke har en dag mere her for at se stedet lidt bedre og faldet lidt til ro efter nogle hektiske tur- og rejsedage.

Desværre kan vi ikke udvide opholdet, men vi har bestilte flybilletter der ikke kan ændres og skal derfor sejles tilbage til Sandakan i morgen kl. 9.30

Heldigvis kan vi så bare så lidt længe i stedet.

15 februar.

En god nats søvn, men blev dog forskrækket 3 gange ved 23.00 tiden, da 3 kokosnødder faldt ned på taget med 10 minutters mellemrum. Ussi og Esther var uheldige at blive vækket klokken 05.00, da personalet ved en fejl troede at de var tilmeldt en morgen safari med regnskovens fugleliv.

Forlod Sabah Rainforest Lodge med båden mod Sandakan kl. 9.30. Sejlturen tog 2½ time i silende regnvejr, så vi fik ikke set så meget dyreliv undervejs.

I Sandakan stod en ny guide fra Borneo Eco Tours klar til at vises os rundt i Sandakan.

En stor ros til alle hos Borneo Eco Tours – De har styr på alt, logistikken er i orden og meget rare og venlige guider.

Vi fik set forskelligt i Sandakan. En genopbygget museums bolig af Agnes Keiths hus. Hun var en kendt forfatter hernede som boede her under 2 verdenskrig, hvor bl.a. mange australier blev sultet eller arbejdet til døde af japanerne. I museet som var meget fint, så vi bl.a. soveværelset. Rundt om en dobbeltseng der stod midt i værelset, var der 8 stolper med tov imellem, som indikerede at man ikke skulle røre eller sætte sig på sengen. Elias skulle lige røre ved den ene stolpe, men de var ikke fastgjort til gulvet, så den væltede selvfølgelig. Da den første stolpe væltede, trak den selvfølgelig i tovet så den næste væltede – Dette fortsatte som en dominoeffekt med seks høje brag mens stolperne ramte trægulvet. Jeg nåede at griber den 7ende med den ene hånd og den sidste med foden. 2 sekunder efter det sidste brag var vagten i museet tilstede – Pinligt.

Vi fik stolperne på plads og nærmest moonwalkede ud af museet og gentog – We are so sorry

Sidst på eftermiddagen kom vi til lufthavnen, hvor vi fangede vores flyver til Kota Kinabalu.

Tog en taxa mod Tropicana Lodge hvor vi havde booket et rum for natten, sidst vi var der for nogle dage siden. Idet vi stiger ud af taxaen opdager vi at vi mangler en af de små rygsækken som børnene bærer rundt på – Æv.

Vi vil lige læsse bagagen af i Tropicana Lodge, men konstaterer at vores rum vi boede i for 4 dage siden er ved at blive bygget om til 2 små rum – Dobbelt æv.

Vi måtte derfor booke ind på et fint hotel lige ovre på den anden side af gaden. Derfra tog jeg en tur tilbage til lufthavnen i taxa, hvor jeg fandt den manglende rygsæk i skranken hvor man køber taxabilletter.

Vi er nu trætte efter denne uge som har været lige lovlig meget rejsen rundt og tidligt op og Esther er blevet mere og mere sløj i dag og har lidt feber her til aften. I morgen skal vi endda rejse videre til Cambodia. Først med flyver til Kuala Lumpur og direkte videre med fly til Phnom Penh i Cambodia. Vi har derfor fundet et lækkert hotel med pool og trådløst internet, hvor vi køler af og får Etsher på benene igen.