1 februar

Så kom vi endelig af sted mod Tiomon Island. Vi var ved færgen 1 time før afgang. Vi ville bare ikke misse den eneste færge til øen og derved skulle være i Mersing 1 dag mere.

Turen med den lille ”færge” tog 2 timer og vippede temmelig meget, godt at vi alle 4 er køre- og søstærke. 2 timers vuggen frem og tilbage gjorde dog at vi var lidt utilpas, men vi klarede den uden at aflevere morgenmaden i bølgerne. Vi har allerede aftalt at ville flyve fra Tioman Island d. 8. februar til Kuala Lumpur (tager 1 time) i stedet for 2 timers sejlads tilbage til Mersing og derefter 6 timer i bus til KL.

Der er ingen veje på Tioman Island, men kun nogle små stier gennem jungle og klippeskråninger. Derfor kommer man rundt mellem de forskellige områder ved at tage sø-bussen.

Vi skulle ligge til færgeleje (kaldes Jetty) 5 steder inden vi kom til vores sted Panuba Inn Resort. Allerede ved første sted så der lækkert ud med hvide sandstrande og turkisblåt vand.

Panuba Inn Resort viste sig at være et pragtfuldt sted. Lækkert stort værelse liggende i 1. sals højde på stranden med balkon og den smukkeste bounty udsigt. Det eneste minus er, at der ikke er det lovede internet på hotellet så der skal vi til næste bugt for at komme på internettet – Der bliver derfor nok kun opdateret hver 2-3 dag mens vi er på Tioman Island – Beklager dette kære læsere..

Vi indrettede os på 15 min. og var vupti i badetøjet. Suveræn strand og badevand. Snorkle grejet har allerede været fremme og vandet er så klart at sigtbarheden er 15-20 meter. Der ligger nogle små klipper lige ved vores lille strand og der har vi allerede set flere flotte og spændende fisk.

Hotellet har en strandrestaurant, hvor man igen har første parket til strand og havudsigten. Der spiste vi lidt frokost og aftensmad og glæder os allerede til at sidde her hver morgen og indtage morgenmaden som er med i prisen for værelset.

Hotellet ligger altså helt for sig selv i en bugt og det er altså via jungle sti eller sø-bus for at komme andre steder hen. Vi var løbet tør for cigaretter og tog derfor til den næste bugt som hedder ABC (sjovt navn). Vi gik kl. 17:30 gennem jungle stien som absolut ikke er en nem sti. Flere steder går det lidt stejl nedad og på klippestykker. Nogle steder er der et tov til at holde i for ikke at skride med fødderne. Det gik fint med lidt forsigtighed. Og nåede ABC på 12 min. Stranden her var også lækker, men med mange fluer, så jeg tror vi har fået det helt rigtige sted – Nu må vi se om det også gælder efter en hel dag på stranden i morgen.

Ved stranden på ABC se Esther nogle mennesker på 30 meters afstand og syntes de så danske ud – Hvilket falke øjet den tøs har. Det var en dansk familie og Esther var alene af sted mod dem for at komme i kontakt, de havde nemlig 2 piger på alder med vores. Vi sludrede lidt om vores og deres tur og mente nok, at vi ville kigge forbi hinandens strande i morgen. Derudover kom der en canadier som pludselig slog over en lidt dansk. Hans danske kone og 3 børn kom lidt efter og så var det jo pludselig en hel dansker koloni.

Vi måtte videre til kiosken for at nå hjem inden det blev mørkt kl. 19.00, da det er farligt og faktisk umuligt at færdes på junglestien i mørke. I hele ABC findes der  kun en internetcafe – vi har ikke set det endnu, men jeg vil tro at det nærmere er et internetskur. Så er der en eneste kiosk, med et sortiment der minder om en lille campingkiosk vel at mærke - udenfor sæson.

Mens vi tømte kioskdamens beholdning af Marlboro cigaretter og andre nødvendigheder, så kom der et ordentlig monsum regnskyl. Vi kunne ikke vente på at det skulle stoppe, da kl. nu var 18.30 og det snart ville blive mørk og som nævnt en farlig tur.

Listende og med stor forsigtighed tog vi turen hjem at den våde og glatte junglesti og kom sikkert til hotellet lige inden mørke faldt på. Vi behøver i øvrigt ikke at frygte farlige dyr når vi går på jungestien – Elias som går forrest, taler konstant og fortæller om alt og intet, konstant og hele tiden, Alle dyr er derfor advaret i god tid og snoet, hoppet, krøbet, eller hvad de nu går, væk fra stien.

Esther er helt oppe og køre over de danske børn vi mødte og lægger store planer for i morgen. Vi forbereder os derfor på et massivt bombardement af gode forslag til at skulle på stranden ved ABC og hun vil helt sikkert have stort mod på at tage turen gennem junglestien end hun havde i dag – Det foregik med lidt piveri og brok.

Vi har spist på hotellet og klokken er nu 22.00. Alle er trætte og Ussi måtte opgive at læse et helt kapitel i ”Den uendelige historie” - kender I det; trætheden gør, at man faktisk falder i søvn mens man læser højt. Hjernen er, trods de lukkede øjne, i stand til at producere gode forslag til sætninger som intet har med det skrevne i historien. Men når ikke engang børnene opdager at der bliver læst VOLAPYK så er det nok også på tide at klappe bogen i og sige godnat.

Jeg er nu sidste vågne person hos familien Witt Aadahl, men har alvorligt tunge øjenlåg – Jeg kan nemlig konstant høre bølgerne skvulpe op på stranden, hvilket er yderst beroligende

Det blev alligevel en lang fortælling og det er tid til at sige godn……………..zzzzzzzzzzzzzz

Hov, undskyld, jeg slumrede hen, det jeg ville sige er: i morgen skal vi bade og zzzzz…..bølger  bruser ..…zzzzz…..palmer og kokosnødder……zzzzzz….. tjener må jeg få ØL ØL…..zzzzzzzzzzzzzz……………………………………………………

2 februar.

Begge børn sprang ud af sengen kl. 7.30 og spurtede direkte ned på stranden, hvor de byggede dæmning og badede. Ussi og jeg sad lidt på balkonen og kiggede på børnene og så en 3-4 store havørne flyve opad på en varm vind lige over hotellet for derfra at flyver ud over havet på jagt.

Fik lidt morgenmad på strand restauranten og pakkede en rygsæk samt skaffede nogle redningsveste til børnene. Da det var lavvande mente vi at vi kunne komme hele vejen over til ABC stranden ved at gå i vandkanten. Det viste sig at være en langsommelig og besværlig beslutning. Enkelt steder var der klipper, som gjorde at vi ville komme på dybere vand end vores rygsæk med grej havde godt af og Ussi måtte bestige klipper mens vi snorklede udenom. 

Esther nåede at skrabe knæet på de skarpe koraler der sidder på mange af klipperne i vandet og mistede lidt lysten til at snorkle, da skrabet sved i det salte vand og kravlede derfor med Ussi det sidste stykke. Vi nåede eller fint frem bortset fra det tog det dobbelt tid af hvad jungle stien tager – Men tid har vi jo masser af.

Vi mødtes med Charlotte og Rene samt deres 2 piger Anne Sofie og Nikoline i deres bungalow og sludrede, badede og snorklede sammen i seks timer.

Det viste sig de bor i Silkeborg og Charlotte arbejder i Herning. Yderligere mødte vi jo et andet par i går Marianne og Theo. Theo er Canadier og bor i Canada med Marianne samt deres 3 børn. Marianne var sjovt nok vokset op i Bording (10 km. fra Hammerum) – Det er sgu da pudsigt. Ved frokost mødtes vi alle sammen og lavede en dansk langbord som blev til et skandinavisk bord, da der pludselig stødte et nyt par svenskere til med 2 børn. Pludselig var der altså en børneflok på 9 børn og de har virkelig nydt hinanden.

Vi har nærmest ligget i blød hele dagen for at snorkle, så vores fingre var helt rynkede. Jeg var på et tidspunkt ude at snorkle på lidt dybere vand med Esther og Elias. Esther er tryg ved at snorkle når bare der er en der holder hende i hånden.

Pludselig kom der en blæksprutte (af typen squid), der var ca. 70 cm. lang, mod os. Den stoppede og lige foran os og kiggede os lidt an. Jeg kunne mærke Esthers håndtryk blive strammer og nogle sjove lyde kom ud af snorklen – Lidt efter sad hun på min ryg og så skal der altså trædes vande for at holde egen snorkel over vande.

Tog hjem ved 5 tiden af junglestien, hvor vi stødte på en stor veran som kun var nogle meter fra os.
Lige ved vores hotel ligger en dykkerskole og jeg var så forbi for at høre om priser. På torsdag skal jeg så derned for at starte på dykkerkursus og blive certificeret til det der hedder PADI Open Water Scuba Diver., som forløber over 4 dage med en del teori, sikkerhedsøvelser og flere dyk, vistnok ned til 10-15 meters dybde.

Jeg så at de også udlejer undervandskamera og vil forsøge at tage nogle billeder af hvad jeg får set. Skulle jeg se en haj skal i nok forvente at der ikke har været tid til at stille fokus.

I morgen vil Charlotte, Rene og pigerne komme over til vores hotel og strand for lidt mere dansk hygge og så børnene kan lege sammen.

Vi har fået ok på at vi kan blive her på hotellet til d 8 januar og har i dag bestilt flybilletter -  tror jeg nok – Ringede til flyselskabet her på øen og talte med en dame der forstod lidt engelsk, linen var meget lav og skrattede, hvilket gjorde det til en besværlig samtale samtidig med at jeg kunne høre bølgeskvulp i baggrunden. Det bliver spændende at se og vi forstod hinanden, men jeg fik da et reference nummer, så mon ikke det er i orden.

Ellers nyder vi bare at være her på øen og der er intet andet at lave en at dase, bade, snorkle og forfra igen.

Om aftenen kan vi i øvrigt se de store kæmpe flagermus med vingefang på ca. 50-60 cm. Flyve rundt lige udenfor restauranten og vores balkon.

Vejen til internet er noget besværlig så travelloggen bliver kun opdateret hver 2-3 dag.

Håber alt er vel og gode dejlige Danmark og I nyder livet og hinanden – for det gør vi.

Hilsen fra den rejseglade familie Witt Aadahl

3 februar.

Esther og Elias har startet de sidste par dage med 1 times ferieskole. Det foregår på den åbne restaurant ved stranden. Der kan ihvertflad ikke klages over udsigten og klassekvotienten er absolut rimelig.

Endnu en dejlig dag på Tioman. Vi har haft besøg over på vores hotel og strand af vores danske hold venner fra silkeborg. Børnene har leget og vi voksne har snakket.

Esther var uheldig under en leg og skulle hoppe ned fra en klippe med det resultat at hun ramte en lille stå og fik flået hele negle af langetåen. Hun er en sej lille en og pev kun kortvarigt over det.

Det var faktisk først i dag at vi fik snorklet ordentligt lidt længere ud på vores strand og det viser sig at være det mest suveræne område til snorkling. 15 meter ude fra strandkanten er der det flotteste omområde med alverdens koraler i alle farver og former. Fiskelivet er helt utroligt og vi har bl.a. snorklet med barracudaer, dogfish og endda set en muræne på 1 meters afstand – Det er så fedt at snorklet og tiden forsvinder fuldkommen så snart dykkerbrillerne kommer under vand. Glæder mig vildt meget til at starte på dykning i morgen.

Vi føler alle at vi er i paradis og nyder livet, omgivelserne og hinanden.

Charlotte og Rene samt børnen skulle hjemad over junglestien ved 16.00 tiden og jeg gik med sammen med Esther og Elias. Det med det afrevne tånegl er glemt – bare man kan få lov til at lege. Vi tog med til ABC for at jeg kunne skrive dagens beretning og få lagt på internettet, da vi jo har forsømt jer kære læsere de seneste dage, men det er som sagt noget besværligt at komme til internetcafeen.

Ussi blev hjemme for at nyde en 1 times tid alene.

4. februar

Vågnede til silende regnvejr og det har regnet hele dagen indtil 16.30. Vi har derfor daset, taget ferielur på skift og set Shrek III på hotelværelset. Der er altså intet sket og vi har endda kedet os lidt i dag.

Esther afrevne negl er i god behandling af sygeplejerske Ussi og bliver behandlet med diverse cremer og salver. Esther er derfor godt kørende og er ikke hindret at den manglende negl.

Jeg var nede og aftale de næste 4 dages forløb på mit PADI Scuba Diver Open Water dykkerkursus og blev sendt hjem med en ordentlig moppedreng på 250 sider, hvoraf jeg skal nå at læse de 175 sider til i morgen – Det er på engelsk og med nogle tekniske begreber, så det bliver formentlig noget sent i aften.

Esther og jeg købte et undervandskamera, hvor man selv kan skifte film i og håber vi kan tage nogle gode billeder, når vi snorkler.

5. februar

Morgnen var stadig grå – trods alt tør - og også stadig meget varm, og oven på gårsdagens regnvejrsisolation, var dagen i dag øremærket til en tur til Tekek. Tekek er den største by på øen og ligger ca. 10 min. herfra i speedbåd. Morten skulle på dykkerskole kl. 9.00, så børnene og jeg skulle af sted alene. Efter den obligatoriske skoletime, kom det dansk/canadiske ægtepar og deres 3 børn til Panuba. Dem skulle vi lige hilse velkommen. De skal bo her i mange uger – måske måneder inden de skal hjem til Canada, så deres børn går i ”long distance school” hver dag med mor og far som lærere. De har undervisning i min. 3 timer hver dag, så det er intensivt!

Morten var allerede forsvundet under havets overflade og kun boblerne vidnede om, at han var ”alive and kicking”. Børnene og jeg pakkede en tur taske og blev sejlet over til Tekek.

Den lille by er simpelthen skuffende grim og ulækker. Den har været charmerende engang – det kan man godt forestille sig, men nu er den ødelagt af skrald, ufærdige betonbygninger og almindeligt forfald af det der engang var smukt og idyllisk.

Nå, men formålet med turen var; tandtråd, nescafé, nål og sytråd, toldfrie øl og tegnepapir. Vi fik alt på nær tandtråd. Morten må leve med det stykke bøf der sidder mellem tænderne et par dage endnu. Malayernes tandhygiejne er absolut ikke god, så tandtråd aner de ikke engang hvad er.

Efter en simpel og meget dyr frokost skulle Esther på toilettet. Det er svært med de uhumske huller i jorden, så vi gik på jagt efter et rigtigt toilet. Vi fandt et i en bygning som måske var en slags rådhus. Det var helt øde – alle var til frokost, men toilettet var fabelagtigt. Pyh … vi nåede det!

Mens vi ventede på, at vores Panuba færgemand skulle komme og hente os, så vi et træ fyldt med flyvende hunde, som hang med hovedet nedad og sov. Om aftenen ser man dem som store sorte skygger flakse rundt og fange insekter, men denne gang fik vi set dem tæt på. Under et af træerne var en af hundene faldet ned – muligvis pga. en del huller i vingen – og vi fik set den på forholdsvis tæt afstand. Den krøb hen ad jorden mod træet med en frugt i munden og fangede den nederste gren, hvor den vendte op og ned på sig selv og spiste frugten. De er meget smukke med brun og sort pels og et sødt hoved. Men tænderne er sylespidse, så vi holdt os trods alt lidt på afstand.

Da vi kom hjem var Morten stadig i dykkerskole – denne gang på bænken og legekammeraterne var færdige med deres skolearbejde.  Alle børnene leger og vi voksne snakker og hygger os.

Jo, det er federe at være på Tioman end i Hammerum på en gråvejrsdag. Og det er stadig meget varmt.

Det har været fedt at være i gang med Open Water dykkercertificat. Dagen er forløbet glimrende. Jeg læst også min lektie til kl. 02.30, men vågnede alligevel frisk of sprængfyldt med spænding.

Prøverne gik fint og jeg bestod de første 3 af 5 test.

Så var på med grejet og gennemgå alle detaljer omkring grejet. Jeg klarede undervandsprøverne fint, hvor man fjerner masken under vand i 1 min., og kunsten er så kun at trække vejret igennem munden og ikke gennem næsen. Dernæst skal man tage sin ilt forsyning ud af munden og tilbage igen. Endnu en test er, at der slukkes helt for iltforsyningen og man fornemmer, at man har mindre ilt for til sidst at løbe helt tør. Derefter skal man melde til sin dykker ”buddy” at man er uden ilt og man får ilt fra hans ekstra mundstykke.

Alt dette blev jeg testet i på 10 meters dybde.

Derefter fik jeg min første rigtigt dykkertur på 10 meters dybde i 30 min. Det er bare fedt at prøve og jo mere man bliver fortrolig med alle sikkerhedsprocedurer og regler jo mere rolig bliver man. På turen så jeg mange fisk men især en rokke og en af de der giftige djævle som er rød og hvidstribede og har lange pigge på 20 cm over hele kroppen.

Glæder mig til i morgen, hvor jeg skal ud på 3 dyk, hvoraf det første er på 18 meter, hvilket er max dybde til mit Open Water certifikat.

Her skal vi bl.a. træne det det kaldes en kontrolleret nødopstigning, hvor man løber tør for ilt og skal stige de 18 meter op og sørge for ikke sker for hurtigt inden man rammer overfladen – Det skyldes trykket under vandet som kan gøre skade på lungerne, hvis man stiger for hurtigt op.

Det lyder noget spændende synes jeg selv.

6. februar

Vejret tegnede godt denne morgen og da Morten drog af til sit dykker kursus, blev børnene og jeg hurtig enige om at droppe skolearbejdet i dag og bare slappe af. Dvs. jeg vaskede tøj i en spand i bruseren og senere slappede jeg af og børnene byggede slotte i sandet og legede i det lille vandløb der kommer ned fra bjergene og ender på vores strand. Det er det dejligste kolde rene bjergvand, så bjergvandet er en god afveksling på en varm strand. Da Morten havde frokostpause fra sin undervisning tog han mig med ud og snorkle ved et lille koralrev tæt på vores strand. Jeg er lidt en kylling (det er kommet efter jeg har fået børn!!), så Esther og Elias jublede over, at jeg ville have en voksen (Morten) med ud og snorkle. Jeg tør ikke rigtigt selv. På vej ud mod revet, så vi, at Charlotte, René og deres piger var kommet på besøg, så vores børn var i sikre hænder mens jeg havde Morten med.

Vi så en pænt stor rokke med lilla pletter og en meget stor dogfish – den største Morten endnu har set og en mængde andre flotte og spændende fisk. Når man sådan snorkler rundt er det meste spændende sted jo revene, men jeg trækker automatisk maven helt ind og lægger mig yderligere et par cm højere op i vandoverfladen, for alting ser ud til at være lige neden under mig. Særlig er søpindsvinene lidt skræmmende. De sætter sig i store klynger og har lange sorte pigge der stritter ud til alle sider. Mellem piggene har de nogle få pletter – næsten som fire øjne – der stirrer op på én.

Efter vore lille snorkletur var Adam, Simon og Sophie færdige med deres skoledag, så de slog følge med resten af børneflokken og pigerne legede i sandet, drengene legede på en klippe i nærheden. Lidt senere kom Jenny og Anders med deres to små piger; Emilie og Amanda. De er fra Jønkøping i Sverige. Jeg hentede kolde toldrfrie øl fra køleskabet (slæbt hjem den foregående dag fra Tekeks duty free shop) og vi sad alle og snakkede i skyggen af en palme. Morten? Ja, Morten måtte jo fortsat sidde på dykker-skolebænken og bliver dykker-klog. Jeg er sikker på, at han ville have nydt selskabet.

Sidst på dagen tog Charlotte, René og pigerne hjem. De skal videre i morgen til Singapore inden de rejser helt hjem til DK. Vi glæder os allerede til Tioman-træf med dem, for de bor i Silkeborg, så vi har allerede talt om at ses i Danmark.

Har i dag haft 2 Open Water dyk og bestået de sidste test samt den endelig eksamen. Under det en dyk så jeg en havskildpadde der lå og hvilede på et koralrev og kunne kigge på den kun 2 meter fra den – Fantastisk oplevelse

7. februar

Mortens sidste dag på dykker-kurset!! Vi mangler cigaretter!!

Det var alt for nemt at skippe skolearbejdet igen i dag, men jeg må sige, at det trak at komme over til et minimarked, så det gjorde vi altså i stedet for skoletime. Børnene og jeg tog junglestien over til ABC, hvor vi mødtes med Jenny og Anders – de flytter til vestenkysten af Tioman i dag. Efter en lille snak, gik vi videre ud af betonstien – indtil vi kom til batik-manden. Han er desværre ikke kommet tilbage fra ferie på fastlandet, så Esthers drøm om at tegne og male sin egen sarong, må vente til en anden gang eller et andet sted.

På vej hjem til Panuba, mødte vi Theo, som kunne fortælle, at der var kommet flere børn til stedet. De taler fransk og det bliver spændende, at finde ud af hvor de kommer fra.

I dag havde jeg de 2 sidste Open Water dyk og er nu certificeret Open Water Diver. Vi var med båd ude ved en lille ø, hvor vi skulle kunne se hajer – Dem så vi dog intet af, men så silhuetten af en kæmpefisk der kunne være en haj. Så flere barracudaer, legede med klovnefisk og svømmede sammen med en kæmpefisk (kender ikke navnet) på 1 meters afstand..

På vejen hjem lagde båden ind i Tekek, så jeg kunne hæve penge til at betale kurset. Var lige forbi lufthavnen for at sikre at vores fly reservation til KL i morgen er i orden – Det var kun mit navn der var noteret, men heldigvis var der stadig 10 pladser tilbage på flyveren og jeg fik de andre skrevet med som passagerer. Alt skal tjekkes hernede – Er der noget man ikke forstår i en samtale, vil man hellere gætte eller svare i øst og vest frem for at sige man ikke forstår eller hørte hvad man sagde. Det samme gælder hvis man spørger om vej – Kender de ikke stedet, så peger man bare i en tilfældig retning – Det er derfor vigtigt at man aflæser deres ansigter og fornemmer om de er sikre i deres svar.

Eftermiddagen nød vi på stranden i høj solskin. I morgen rejser vi jo videre ned fly til KL selvom vi egentlig gerne ville blive her meget længere. Vi skal være i lufthavnen kl. 14.00 og bliver sejlet fra hotellet kl. 13.00. Formiddagen skal derfor bruges på at nyde den dejlige strand og der skal selvfølgelig også snorkles. Vi kommer simpelthen til at savne Panuba på Tioman Island. Det har været et rent paradis.

8 februar

Rejsedag – snøft. Der er ingen af os der egentlig har lyst til at forlade Tioman Island. Især Esther er meget trist over at forlade både gode legekammerater og den herlige strand.

Vi pakkede hurtigt og vores dansk/canadiske venner havde flyttet deres hjemmeskole til om eftermiddagen, så børnene kunne lege hele formiddagen. Så skulle der selvfølgelig lige snorkles af og indsnuses det sidste af Tioman.

Vi fik sagt farvel til de dejlige mennesker vi mødte på Tioman og blev sejlet i hotellets lille båd til lufthavnen i Tekek. Som på resten af øen foregår der absolut intet i lufthavnen og sikkerhedsfolkene slipper en igennem, mens de halvvejs sover med kasketten trukket ned over øjnene.

Farvel Tioman og forhåbentlig på gensyn. Ganske enkelt en lille perle af en ø som er værd at besøge, såfremt man har ro i sjælen til afslapning, badning og snorkling.