Travelmarket Sverige
Välj land:
Bra erbjudanden via e-mail:
 

Free Travellog

 

 
orlovsferie_2008 » Berättelser » Uge 9 - Saigon - Ho Chi Min City

Uge 9 - Saigon - Ho Chi Min City

26-27 februar.

Vi blev hentet af Lee som kørte os en sidste gang med tuk tuk til lufthavnen. Børnene havde en tegning hver til ham og vi rundede vores kendskab til Lee med en pæn portion drikkepenge

Hotellet vi havde udset os fra internettet i Saigon var fuldt booket. Det var nok meget godt, da vi fandt et tæt ved som ligger på en meget roligere vej.

 

Trafikken her i Saigon (Ho Chi Min City) er endnu tættere end i Cambodia. Der kører mange flere knallerter og biler. Når man skal over gaden er det bare at tage børnene o hånden og faktisk talt vade direkte over gaden. Det vigtigste er faktisk ikke at stoppe op eller løbe, men bare gå i et roligt tempo, så skal trafikken nok bevæge sig uden om en – Det kræver lidt mod til at begynde med, men man vender sig faktisk til det og bliver helt tryg ved det.

 

Valutaen her i Vietnam er Dong eller US Dollars. 100.000 Dong er 30 danske kroner og det er første gang jeg har været i en hæveautomat og trække 6.millioner.

 

Her er hektisk og larmende i Saigon. Vi savner Cambodia og kan ikke rigtigt komme i svingninger og blive betaget af Saigon. Vi har kigget i vores rejsebøger, men finder ikke rigtigt noget vi har lyst til og derfor ville vi bare, her til morgen, gå til et museum og derefter på marked og shoppe lidt.

 

Vi havde aftalt at gå, men blev overtalt at 2 hurtigt reagerende knallert taxa til at blive kørt til markedet. Det skulle koste 80.000. Så vi var af sted hele familien på 2 knallerter Da vi kom til museet var det lukket og chaufførerne foreslog vi skulle på en sejltur på Saigons flod for at se det flydende marked. Selvom vi fik sagt nej på skift, så er de ihærdige og vi røg i deres turist fælde. Vi blev så kørt ud af byen og fik en tur på floden i en larmende jolle, som formentlig var den ene chaufførs søsters. Vi så nada på sejlturen og skulle betale 800.000 Dong, som er en latterlig høj pris for en sejltur, vi egentlig ikke gad. Da vi kom tilbage på knallerter, til det marked vi egentlig bare skulle have besøgt fra start, var knallert turen steget til fra 80.000 Dong til 600.000 Dong. Vi blev selvfølgelig tossede og gav ham klar besked om at deres unfair behandling, men de insisterede på betalingen. Well, vi betalt og så har vi også prøvet at blive taget ved næsen – Det skulle jo komme på et tidspunkt og vi har jo klaret og ganske fint indtil nu. Nogle timer efter grinte vi lidt af det hele og vi har jo stadig 4.600.000 Dong, så vi er stadig rige.

Saigon er ikke vores by, hvilket vi næsten vidste ovenpå Cambodia og derfor tager vi til Nha Trang.

Vi har købt busbilletter til i morgen 7.30. Der venter os så en 500 km tur som tager ca. 10 timer, men gevinsten skulle være en dejlige, roligere by, med nogle af de skønneste strande i Vietnam og gode snorkle og dykker områder. Her vil vi finde noget godt logi og blive godt en uge og taget nogle ture ud herfra.

 

Planen er at flyve fra Nha Trang til Hanoi i de sidste dage inden hjemrejsen og komme på en 1-dagstur til Halong Bay som brormand siger, vi bare ikke må springe over. Vi er ikke for vilde med at bruge for mange dage oppe mod Hanoi, da de har de væsentlig koldere. I dag har der f.eks. været 14 grader. Det vil vi nok føle som koldt og det kolde vejr skal vi jo tidsnok opleve ved hjemkomst til Danmark

Info om berättelser

Bilder

  • Vores bambushytte i Siem Rep hos Palm Village

  • Et farvel til vores tuk tuk chauffør Lee Hour

  • På knallert i Saigon. Jeg ser lidt sur ud som kan skyldes:
    1 - Han havde kun en lyserød hjelm til mig.
    2 - Vi har lige betalt 800.000 Dong for en latterlig bådtur på Saigon River